Annonce
Rejser

Dagbog fra Caminoen: Følg med kokken og gastronomisk chef Lasse Paulsen på en næsten 800 kilometer lang vandretur

Fra vandringens første dag: Morgenstemning over Pyrenæerne. Foto: Lasse Paulsen
“En rejse på tusind mil begynder med et enkelt skridt.” Sådan lyder et kendt citat fra den kinesiske filosof Lao Tzu. Et citat som gastronomisk chef på Hotel Hesselet i Nyborg, Lasse Paulsen, har taget til sig. Han har altid været glad for at vandre, og i efteråret 2019 begav han sig ud på sin hidtidige længste en af slagsen: Caminoen. Fra Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Spanien. Knap 800 kilometer med smukke landskaber og gastronomiske oplevelser. Her kan du læse om kokkens pilgrimsfærd med uddrag fra hans rejsedagbog.
Annonce

"Endelig fremme. Det er sidst på eftermiddagen, og pludselig slår vejret om: hård regn, lyn og torden. Godt jeg er i ly." 

Lasse Paulsen er ankommet til et mindre overnatningssted i middelalderbyen Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne. Værten, Pascal, tager venligt imod ham og viser ham ovenpå til en lille sal med 10 køjer. Her er trygt og rart. Udenfor har himlen åbnet sig med buldre og brag. 

Til daglig er Lasse Paulsen gastronomisk chef på Hotel Hesselet i Nyborg. Han elsker at vandre, og i september 2019 besluttede han sig for at tage på den ultimative vandring: Caminonen - en af verdens mest kendte pilgrimsruter, som fører til apostlen Jakobs grav i den spanske by Santiago de Compostela. Næsten 800 kilometer.

Han ankommer til Saint-Jean-Pied-de-Port træt efter en timelang, anstrengende, men også smuk bustur over bjergene fra Pamploma. Idéen om at skulle vandre turen tilbage virker temmelig overvældende:

"Jeg tænker, at jeg hellere må se at komme af sted tidligt om morgen, hvis det er sådan vejret kan blive om eftermiddagen."

Lasse Paulsen på Caminoen

Lasse Paulsen, 42 år. Gastronomisk chef på Hotel Hesselet, Nyborg

Lasse har forberedt sig ved at gå omkring 60 kilometer hver uge i halvandet år.

Inden Caminoen investerede han i et par gode vandresko, en rygsæk på 32 liter, en pilgrimsbog og gode sokker.

Budgettet på selve vandringen var på omkring 50 euro (375 kroner) pr. dag. Overnatning koster 5-10 euro 37,50-75 kroner) på Alberque Muncipal (offentlige og originale steder) 15-20 euro på private. Pilgrimsmenuer alle steder koster 10-15 euro (75-113 kroner), et glas vin typisk 2,5 euro (19 kroner), øl og sodavand 2 euro og kaffe og croissant 1-2 euro.

Annonce

Route de Napoleon

Tidlig morgen næste dag. Morgenmaden bliver serveret nedenunder. Der kun ganske få, som er stået op. Lasse Paulsen er spændt på, hvad dagen bringer. Vandreturen op ad Route de Napoleon er kendt som den hårdeste af de 34 strækninger på den franske Camino, men også en af de smukkeste:

"Det er stadig mørkt, da jeg trasker af sted. Otte timer venter forud for at nå toppen, jeg krydser fingre for at vejret holder. Starter ud med en fyr fra Brasilien, det er måske meget godt at være to til at finde vej her i mørket. Fra første skridt går det stejlt opad. Brasilianeren sakker bagud, og snart møder jeg nye på ruten. Efter et par timer når jeg til det første rigtige stoppested. Her er sindssygt smukt. Heldigvis viser vejret sig fra sit allerbedste. Magiske øjeblikke hvor man nærmest kommer i ét med naturen."

I en kombination af spænding og det, at Lasse Paulsen er i ret god form, formår han at tilbagelægge to etaper på én dag. 47 kilometer. Godt udkørt, men rig på oplevelser når han frem via klostret Roncesvalles i Spanien og ned til byen Zubiri:

"Her kunne jeg nyde en kold øl og spise en lækker caminosalat, som ud over salat bestod af tun, æg, bønner og oliven. Det var sgu i orden."

På dag to når Lasse Paulsen frem til Pamplona. Det er underligt at være tilbage. Han trasker lidt rundt i byen og fortsætter ud af byen til næste stop, Cizur Menor. Han overnatter på et af de originale pilgrimssteder med sovesale til 50 personer:

"Det er varmt, man ligger tæt. Der er ikke megen luksus over indkvarteringen til seks euro, men det føles rigtigt. For alvor begynder det at gå op for mig, at det er caminorejsen, jeg er på. Det bliver en lang og intens rejse. Finder en slotsruin i nærheden og ligger og kigger ud over Pamplona og bjergene. Tænker, at sådan så det nøjagtigt ud for 1000 år siden, da munkene rejste denne vej. Mit første ægte Camino-moment." 

Annonce

Caminofortællinger

Efter 10 dage er Lasse Paulsen godt halvvejs. De seneste dages relativt simple march har ikke budt på spektakulær natur eller højere gastronomiske oplevelser. Lasse finder efter flere forgæves forsøg et sted at overnatte i byen Bercianos del Real Camino:

"Stedet mindede mig om Rudolf Steiner-tiden i børnehaven. Man forpligtede sig åbenbart til at deltage i fællesspisning, madlavning og afrydning. Og senere fælleskreds, hvor der blev tændt lys, og alle skulle sige noget om dagen og Caminoen."

Efter maden, som mættede mere end den smagte, var det tid til at sidde i rundkreds og fortælle om dagen på Caminoen. Et lys blev tændt og sendt rundt. Én efter én skulle gæsterne sige noget:

"Man bestemte selv på hvilket sprog, og hvad man ville sige, eller om man bare ville sende lyset videre. Der blev sagt en del. Folk takkede for alt, Caminoen gav. Venskaber og større ting. Vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige ... men takkede for gæstfriheden, der altid er på Caminoen.

Der er dog andre gæster, som lukker mere op for posen. En kvinde fortæller om, at hendes kæreste døde for tre år siden. Hun fortæller om smerten, og at hun dedikerer sin Camino-rejse til hans minde. En ældre amerikansk mand sidder med tårer i øjnene og beskriver alt det gode, han har oplevet på sin rejse. Sådan fortsætter det. Seancen slutter af med en fælleskrammer, og så er det blevet tid til at gå i seng."

"Stod tidligt op og forsvandt i mørket her til morgen. Morgenmaden blev spist undervejs. Donerede 10 euro og var egentlig bare glad for at få en seng og en bid mad. Næste sted behøver måske ikke være helt så intens, men så har jeg prøvet det. Buen Camino."

Corona og rejser

Som følge af coronakrisen kan nogle af oplysningerne i vore rejsereportager være uaktuelle. Det gælder for eksempel flyforbindelser og åbningstider. Vi er dog sikre på, at artiklerne stadig kan tjene som inspiration til rejser lidt ud i fremtiden.

Annonce

En lille oase

På dag 14 når Lasse Paulsen frem til byen Astorga. Dagen begyndte, mens det stadig var mørkt i Leon. 51 kilometer og små 10 timer senere er han på udkig efter et sted at sove. Ruten har ført ham gennem det smukkeste landskab, og de sidste kilometer er som altid hårde:

"Men pludselig ud af ingenting dukkede en oase op. Et kæmpe tag selv-bord med masser af frugt, kold limonade, kiks og så videre. Det var vildt overvældende. Jeg var monstertørstig og drak tre glas limonade og tog en pære. Jeg donerede fem euro og fortsatte de sidste seks kilometer."

Udsigten over Astorga er spektakulær - en af de flotteste på turen. Selve byen har også en del at byde på: En Gaudí-kirke, gode restauranter og overnatning er ikke noget problem. Lasse Paulsen finder en firemandsstue med en dejlig udsigt til blot fem euro:

"Egentlig var den øverste køje min. En dame spurgte, om jeg var o.k. - jeg så nok alligevel lidt brugt ud. Jeg sagde, at jeg helst lå forneden. Vupti, så røg soveposen, der allerede var lagt på plads, op på den øverste køje. Den unge tysker, som ejede soveposen, kom ind. Han brokkede sig lidt, men var o.k. Det var jeg glad for. Jeg fik en sen frokost - en caprese og lidt vino og så tilbage og slappe af. En af de bedste dage på turen."

Borgruin ved Cizur Menur uden for Pamplona. Foto: Lasse Paulsen
Annonce

Vinoplevelse i verdensklasse

Sideløbende med vandringen byder caminoen også på muligheden for at udforske den spanske gastronomi og de mange fantastiske vinområder, man kommer igennem undervejs.

Efter 17 dage passerede vandringen gennem Villafranca del Bierzo, der skulle vise sig fra sin allerbedste side. Som daglig gastronomisk chef havde Lasse Paulsen nemlig via sine kontakter i vinbranchen skaffet adgang til et besøg på et af områdets ypperste vinhuse, Descendientes de J. Palacios. Stedet er normalt ikke tilgængeligt for besøgende, men Lasse Paulsen fik en rundvisning af selveste vinmageren Ricardo Perez Palacio, som driver vineriet med sin onkel, stjernevinmageren Alvaro Palacio.

"Hvor fedt var det? Vi fik talt en masse. Familien er kult i Priorat. Jeg har været en del steder i det spanske vinland, så der var mange ting at snakke om."

Selve domænet er bygget supermoderne op. Næsten sådan helt bunkeragtigt på en klippe over byen. Det består af fire etager, hvor druerne køres ind foroven. Det er her, selve vinproduktionen starter. Nedenunder ligger kontorbygningen og smagerum med panoramaudsigt over byen. Nederst og nærmest inde i klippen ligger vinkælderen - her ligger flasker fra de forskellige årgange:

"Det er så gennemført. Temperaturen er perfekt, da det ligger under jorden, og det hele er bygget for to et halvt år siden. Alt er gennemtænkt, supermoderne og fremtidssikret til de næste mange generationer. Vinene er lavet på druen mencia og er så raffinerede og elegante, at de blev drukket af pinot noir-glas. Stokkene er 60-100 år gamle, og der findes ikke lignende andre steder i verden, fortalte Ricardo. De bedste årgange er ifølge ham 2001, 2012 og 2018 med 18’eren som klar favorit."

Lasse Paulsen fik naturligvis også mulighed for at smage på vinene fra årgangen 2018 direkte fra tønderne. En enestående oplevelse taget i betragtning af, at husets topvin La Faraona har en udsalgspris på over 7000 kroner og kun produceres i en enkelt tønde:

"Høj af oplevelsen var jeg tilbage på Caminoen, hvor dagen bød på 30 kilometer. Ruten bestod af én lang opstigning. Det var ganske varmt, og det var, som om jeg gik i en boble. Jeg tror først, jeg begyndte at vågne op til realiteterne igen efter nogle timer, men det var jeg også nødt til, for stigningen var nu markant. Fandt mit gode pace og fyrede den godt af op til de små byer og helt op til toppen og videre ind i Galicien."

Caminoruten er markeret med gule pile som på denne sten. Foto: Lasse Paulsen
Annonce

Endelig fremme

I silende regn klokken 11 om formiddagen den 9. oktober når Lasse Paulsen efter 23 dage og næsten 800 kilometer frem til Santiage de Compostela. Sammen med mange andre - og som millioner før ham - står han foran den store katedral og kan nu kalde sig pilgrim.

Mens Lasse Paulsen venter på at få udformet sin compostela - et dokument, der beskriver hans rejse - møder han en franskmand, som han har mødt et par gange tidligere på ruten. Franskmanden, der startede sin vandring helt fra Paris, er på vej videre til Fisterra - en firedages vandring videre ud til Atlanterhavet. Lasse Paulsen overvejer at følge med:

"Kunne egentlig sagtens fortsætte, og så videre ned gennem Portugal. Vejen har jo nærmest ingen ende. Det føles lidt som at stå af, men nok må være nok. Det efterlader et tomrum og er på en måde lidt trist. Måske er det regnen. Jeg var også træt i kroppen, og det var befriende med et lækkert bad og et godt hotel i den historiske bydel. Bare slappe af og lade stumperne flyde omkring sig. Men her til morgen er det næsten uforståeligt, at jeg ikke skal af sted igen. Helt forkert."

Vinkælderen på vineriet J. Palacio. Foto: Lasse Paulsen
Lasse Paulsen foran katedralen i Santiago de Compostela. Foto: Lasse Paulsen
Lasse Paulsens composteladokument. Foto: Lasse Paulsen
Saint-Jean-Pied-de-Port i Frankrig, hvor Lasse Paulsens tur begynder. Foto: W. Bulach/Wikimedia Commons
Alle pilgrimme skal have tageet billede af sig selv foran katedralen i Santiago de Compostela. Sådan ser den ud indvendig. Lasse Paulsen nåede frem 23 dage og næsten 800 kilometers vandring efter starten i Frankrig. Foto: Diego Delso, delso.photo, License CC-BY-SA/Wikimedia Commons
Santiago de Compostela i Spanien - mere præcist byens katedral, hvis tårne kan ses på lang afstand - er for mange endemålet på Caminoen, men selv efter 23 dages vandring og næsten 800 kilometer overvejede Lasse Paulsen at fortsætte ud til Atlanterhavet. Det blev dog ved tanken. Foto: Bene Riobo/Wikimedia Commons
Santiago de Compostela i Spanien - mere præcist byens katedral, hvis tårne kan ses på lang afstand - er for mange endemålet på Caminoen, men selv efter 23 dages vandring og næsten 800 kilometer overvejede Lasse Paulsen at fortsætte ud til Atlanterhavet. Det blev dog ved tanken. Foto: Luis Miguel Bugallo Sánchez/Wikimedia Commons
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce