Annonce
Billund

Dagen efter nedlukning strømmede folk ind i malerforretningen

Butikschef Thomas Muff, til højre, har oplevet et vildt år hos Idé Farver i Grindsted, hvor der blev travlhed allerede dagen efter Danmark lukkede ned på grund af corona. Foto: Jan Kronvold
Allerede dagen efter Danmark lukkede ned på grund af corona, blev der travlhed hos malerforretningen Idé Farver i Grindsted. Årets budget er for længst nået.
Annonce

Grindsted: Onsdag den 11. marts 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark ville blive lukket helt ned.

Allerede dagen efter, torsdag formiddag, var malerforretningen Idé Farver ved at blive rendt over ende af kunder, der var blevet hjemsendt og derfor skulle i gang med at ordne en masse ting i de små hjem. Det faldt så uheldigvis sammen med, at butikken netop var gået i gang med en større renovering af lokalerne i Nørregade.

- Vi fik megatravlt fra den ene dag til den anden. Kunderne havde travlt med at komme i gang med slibepapir, spartel og maling, for de vidste jo ikke, hvor lang tid det hele var lukket ned, fortæller butikschef Thomas Muff.

Håndværkerne og de mange kunder i butikken lige på én gang gjorde, at det kneb med, at Idé Farver kunne overholde alle de regler, som sundhedsmyndigheder og regeringen havde udstukket.

Men det betød, at Idé Farver onsdag før påske lavede omsætningsrekord og påskelørdag var der så travlt, at medarbejderne først havde tid til at spise frokost efter lukketid.

Annonce

Et af de bedste år

Den store travlhed betød, at butikken var nødt til at sætte renoveringen af lokalerne lidt på pause, for coronakrisen varede jo længere end de fleste vist havde forventet.

- Travlheden har holdt ved helt hen til efter sommerferien. De penge, som folk ellers skulle bruge på ferie, har de brugt på forbedringer i deres hjem, da de ikke kunne komme ud og rejse. Lige nu er travlheden faldet lidt, men det er stadig meget over normalen, Så vi keder os ikke, siger Thomas Muff.

Coronaen har gjort, at 2020 bliver et af de allerbedste år hos Idé Farver i Grindsted.

- På et halvt år tjente vi lige så meget, som vi tidligere gjorde på et helt år, og årets budget er for længst nået, fortæller butikschefen.

I forbindelse med ombygningen kom der flere nye mærker på hylderne i butikkens farveafdeling. Det var Norsjø, Sadolin og Pinotex, og det var heldigt, at de var nået at komme ind, inden landet lukkede ned.

- Vi var hurtige til at få vores nye mærker ind. Hvis ikke vi havde gjort det, havde vi ikke kunnet følge med. Men hen over sommeren har der været flere varer, som har været i restordre, fortæller Thomas Muff.

Annonce

"Grand opening" udsat

Butikschefen mener, at det er sjældent, at kriser har så stor en afsmitning i butikkerne, som det har været tilfældet med corona.

- Under finanskrisen holdt folk jo på pengene. Det har været helt anderledes denne gang. Der har folk fået en kærkommen lejlighed til at få ordnet en masse projekter derhjemme, siger Thomas Muff.

Hos Idé Farver i Grindsted er der i år tjent lige så meget på et halvt år, som på et almindelig normalt år. Foto: Jan Kronvold

Idé Farvers egen ombygning har måttet vente, og Thomas Muff har ingen bud på, hvornår han kan invitere kunderne på den helt store "grand opening" i en nyrenoveret butik, som han tidligere har fortalt om. Det var inden coronaen tog over, så måske bliver det først til foråret.


Vi fik mega travlt fra den ene dag til den anden. Kunderne havde travlt med at komme i gang med slibepapir, spartel og maling, for de vidste jo ikke, hvor lang tid det hele var lukket ned.

Thomas Muff, butikschef, Idé Farver, Grindsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten eksploderer også i Vejle: Borgmesteren opfordrer alle til at holde fast i de gode vaner

Danmark

Plantekød og pølsesnak

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce