Annonce
Brande

Dame-skulptur er skåret ud

Sådan. Et stort stykke jern-dame klar til den videre bearbejdning. Privatfoto
"Damen der varmede sin ende over ilden" er snart klar til afsløring og indvielse i Nørre Snede lørdag 8. juni.

Nr. Snede: Skulpturen "Damen der varmede sin ende over ilden" er ved at blive gjort klar til afsløringen lørdag 8. juni. Forleden gik folk fra firmaet Nikodan A/S i Nørre Snede i gang med at skære damen ud af en tyk jernplade, og skulpturen skal efterfølgende bearbejdes af nogle lokale pensionerede smede.

Udskæringen af dame-figuren foregik ved hjælp af vandstråleskæring. En vandstråle med et tryk på ikke mindre end 3600 bar - det er omkring 15 gange så meget som en almindelig højtryksrenser - klarede processen, oplyser maskintekniker Henrik Østergaard fra Nikodan.

Nikodan fremstiller normalt transportbånd, så det var første gang, at firmaet var involveret i fremstillingen af en skulptur.

Selve indvielsen er programsat. Den finder sted lørdag 8. juni i rundkørslen på Brandevej. Klokken 10.00 sættes ”Damen der varmede sin ende over ilden” op i rundkørslen, og borgmester Ib Lauritsen (V) giver damen et par ord med på vejen, oplyser lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen.

Der sker mere i Nørre Snede denne dag. Klokken 11.15 er der fernisering af bannerkunsten (bannere, der hænges op i lygtepælene) og indvielse af den nye turisthytte. Det sker på torvet ved legepladsen. Temaet for Bannerkunsten er vand. Som noget nyt vil der i år også blive ophængt bannerkunst på Horsensvej og vandtårnet.

Der serveres kagedame (!) og Nørre Snede-vin, oplyser lokalrådet.

Henrik Smedegaard fra firmaet Nikodan styrede udskæringen af skulpturen. Processen gik godt. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce