Annonce
Kultur

Daniel udstiller i den blå automat: 'Her købte vi vores første pornoblade'

Kunstneren Daniel Svarre, der oprindeligt er fra Vejle, udstiller i Kunsthal Vejle i sommeren 2021. Her ses kunstnerens skitser til udstillingen. Foto: Daniel Svarre
Daniel Svarre, der er født og opvokset i Vejle, men bor i København, udstiller sine værker i Kunsthal Vejles blå automat på banegårdspladsen og i større format i Rum 21. Det kommer til at handle om minder og pornografi.

Vejle: Med værket "Mit første møde med pornografien" åbner billedkunstner Daniel Svarre en soloudstilling i den blå automat på Banegårdspladsen og i Kunsthal Vejles nye "Rum 21" på Borgvold 16A i dag, lørdag 22. maj.

At temaet er pornografi, er ikke et tilfælde: Det var noget af det, som kom til billedkunstneren ved gensynet med den blå kiosk-automat, der er Kunsthal Vejles faste udstillingssted. Minder møder kunsten, kan man sige.

Kunstneren Daniel Svarre, der oprindelig er fra Vejle, udstiller i Kunsthal Vejle i sommeren 2021. Her ses kunstnerens skitser til udstillingen. Foto: Daniel Svarre

- Fra min barndom og tidlige ungdom husker jeg sådanne automater flere steder i Vejle, hvor de var en naturlig integreret del af byrummet. Da jeg så automaten igen, blev jeg mindet om, at det var ved disse små ruder, at mine venner og jeg købte vores første pornoblade, da vi var et sted mellem 12 og 14 år, lyder det fra Daniel Svarre.

Annonce

Han er født og opvokset i Vejle, men flyttede herfra, da han var godt 20 år.

I dag er det forbudt

Daniel Svarre - der er født i 1976 - finder det interessant, hvordan synet på pornografi har ændret sig gennem tiden.

- I dag er det forbudt at reklamere for pornoblade i børnehøjde. Men samtidig er der ringe tvivl om, at man i højere grad i dag bliver eksponeret for pornografi i offentlige rum end i min barndom. For eksempel gør reklame-, mode- og musikbranchen mere eksplicit brug af tegn, symboler og æstetiske former, som meget direkte henviser til et pornografisk univers, siger Daniel Svarre.

- Læg dertil den massive interesse for porno, der findes på blandt andet tv og internettet. Så må man konstatere, at pornografien er blevet mere mainstream, end da jeg var barn.

Kunstneren Daniel Svarre, der oprindelig er fra Vejle, udstiller i Kunsthal Vejle i sommeren 2021. Her ses kunstnerens skitser til udstillingen. Foto: Daniel Svarre

Daniel Svarres værk ”Mit første møde med pornografien” i den blå automat består af en historie i 10 dele, som fortæller om kunstnerens møde med salgsautomaten og de pornografiske blade, man kunne købe der.

Imens er automatens 10 andre rum lukket af med spejle med kighuller i.

I rummene bag kighullerne findes arkivbilleder, privatfotos og skulpturelle objekter.

Annonce

Til Dora Maar

Rum 21 er Kunsthal Vejles nyeste skud på stammen. Her kan kunstnere, der udstiller i de 20 rum i den blå automat, lade deres værker skyde op i stort format i det 21.-ende rum på Borgvold 16A - nærmest en spytklat fra Banegårdspladsen.

I RUM 21 udstiller Daniel Svarre derfor et større værk - nemlig skulpturen ”Til Dora Maar”.

- Skulpturen er inspireret af et fotografi af den franske surrealistiske kunstner Dora Maar og hendes værk fotografiet ”Sans Titre” fra 1935. Fotografiet forestiller en person, som har den øverste del af kroppen nede i en (kloak)-åbning. Man kan læse værket som en undersøgelse af undergrunden, det ubevidste, eller måske en person, som gemmer eller skammer sig , og som stikker hoved i jorden, lyder det fra kunstneren.

Skulpturen er en 1:1-kopi af hans egen krop, hvor han indtager samme position som personen på fotografiet.

Annonce

Relevant og aktuelt

Sanne Juhler Hansen, der står bag Kunsthal Vejle, ser frem til at kunne åbne udstillingen med Daniel Svarre.

Kunsthal Vejle

  • Den blå kiosk-automat på Banegårdspladsen er med sine 20 små rum på 10 x 17.5 x 20 centimeter en anderledes udstillingsplatform, der viser minimalistisk og konceptuel kunst.
  • Med det nye "Rum 21" giver Kunsthal Vejle kunstnere mulighed for at vise større værker.
  • Kunsthal Vejle ejes af Sanne Juhler Hansen. Hun får hjælp af et Advisory Board, der består af Ane Bonde Rolsted, Jonna Pedersen, Lene Juhler og Britta Egebjerg.

-  Det handler om den unge drengs fascination af pornoblade i datidens automater, og om hvordan den modne mand i dag oplever fænomenet. Vi glæder os til at udstille Daniel Svarres kunstneriske bud på et relevant og aktuelt tema, fortæller Sanne Juhler Hansen.

Det er første gang, at Kunsthal Vejle åbner lågen til et større format i Rum 21. Det sker 22. maj, og udstillingerne vil kunne ses frem til 26. august.

Annonce
Navne For abonnenter

'Jeg har været ude i alt muligt, som man slet ikke burde være ude i. Verden skulle tage at se anderledes på os': Mød Karina i serien 'Mennesker'

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Peter Sørensen er langt fra tilfreds med træningsfaciliteterne: Det er under al kritik

Navne For abonnenter

27-årige Michelle er uhelbredeligt syg af sjælden sygdom: 'Jeg har forliget mig med tanken om at dø med det. Jeg vil bare ikke dø af det'

Erhverv

Vejle-konditor bliver landskendt på TV 2: Optagelserne tog sin tid, fordi hun fik grineflip

Børkop For abonnenter

Det var uventet: Muligheden for at forbinde to vækstområder med en sti, er kommet et skridt nærmere

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Vejle Boldklub For abonnenter

Engang var VB og Kolding én klub, nu mødes de i pokalturneringen: Derfor gik man sammen, og derfor gik det galt

Kultur

Fire boggaver, der også er smukke, når de er pakket ud

Billund

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Alarm 112

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Alarm 112 For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Vejle

Der skal lægges rør i jorden: En af Vejles store indfaldsveje spærres i nogle timer

Annonce