Annonce
Sport

Daniel Wass scorer i Valencias bommert på hjemmebane

Jose Jordan/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Daniel Wass kom på måltavlen for Valencia, som spillede 1-1 hjemme mod Huesca.

Annonce

Det blev til en danskerscoring i den bedste spanske fodboldrække, La Liga, lørdag.

Daniel Wass scorede Valencias enlige mål i 1-1-hjemmekampen mod oprykkerne fra Huesca.

Det var den danske landsholdsspiller, som efter 38 minutter bragte Valencia foran 1-0.

Wass sparkede et frispark fra venstre side, og bolden sejlede mellem venner og fjender ind ved fjerneste stolpe, mens Huesca-keeper Andres Fernandez stod forstenet på stregen.

Valencia var dog ikke i stand til at holde føringen, og efter lidt over en times spil udlignede Dimitrios Siovas til 1-1 for Huesca.

Efter et hjørnespark headede den græske forsvarsspiller bolden helt op i hjørnet, og så var der balance i regnskabet.

I den sidste halve time lykkedes det ikke for nogle af mandskaberne at få scoret, og så sluttede det med pointdeling.

Daniel Wass spillede hele kampen som højre back, en position han også indtog i de seneste to landskampe for Danmark under Kasper Hjulmands ledelse.

Valencia har på ligaens tredjeplads fire point efter tre kampe, mens Huesca har to point efter tre kampe.

I lørdagens tidlige spanske ligakamp spillede Alaves 0-0 hjemme mod Getafe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

To børnehaver i Vejle ramt af corona: 51 børn og 11 voksne sendt hjem

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Vejle For abonnenter

Ny vej fra ådalen til Uhrhøj rammer familie med fem børn: Kjærs jord bliver skåret midt over

Vejle

Smattede blade og standset godstog giver problemer

Annonce