Annonce
Danmark

Danmark svækket med hårarkitekternes mareridt i spidsen for Storbritannien

Boris Johnson manglede ikke ligefrem optimisme og selvtillid, da han tirsdag holdt sejrstale for en række konservative partifæller. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Boris Johnson bliver i dag ny premierminister for Storbritannien. Det gavner ikke danske økonomiske interesser, mener EU-ekspert og historiker fra Saxo-instituttet Morten Rasmussen. Og uforudsigeligheden om brexit bliver ikke mindre med lederskiftet, siger han.

Storbritannien: Storbritannien får ny premierminister i dag, onsdag, hvor Boris Johnson, manden med de viltre lokker og den hårde EU-modstand, får overdraget nøglerne til Downing Street 10 af Theresa May.

Hendes store kritiker, 55-årige Boris Johnson, der har en fortid som udenrigsminister, London-borgmester og EU-korrespondent for The Daily Telegraph, vandt den endelige kamp om at blive hendes efterfølger som formand for de britiske konservative, torierne. Sejren er markant: Johnson fik 92.153 af de afgivne stemmer. Modparten, udenrigsminister Jeremy Hunt, fik omtrent det halve: 46.656 stemmer.

Johnson, der er kendt som en indædt tilhænger af brexit, med eller uden aftale med det resterede EU, vaklede ikke det mindste i sin overbevisning og egen selvforståelse i sin sejrstale udmiddelbart efter offentliggørelsen af stemmeoptællingen:

- Som en slumrende kæmpe vil vi rejse os og kappe fortøjningerne af manglende selvtillid og negativitet ved hjælp af bedre uddannelse, bedre infrastruktur, mere politi og fantastisk fiberbredbånd i alle hjem.

- Vi vil forene det her fantastiske land og styre det fremad, sagde han.

I sejrstalen gentog han, at briterne som senest aftalt med EU forlader den europæiske familie 31. oktober i år, uanset om der er kommet en skilsmisseaftale i stand eller ej.

Annonce
Alt i alt er det interessant, at den mand, der blæste til så hård kamp for brexit og var en meget udløsende faktor for, at briterne stemte sig ud, nu har det overordnede ansvar for, at det sker. Det er måske meget rimeligt i betragtning af hans påstande om, hvor let det ville blive

Morten Rasmussen,lektor ved Saxo Instituttet.

Ingen respekt

Det lyder ikke godt for danske interesser, mener historiker Morten Rasmussen, lektor på Saxo Instituttet, Københavns Universitet.

- Chancerne for en hård brexit er alt andet lige blevet større, og det er negativt for danske økonomiske interesser. Men der er ikke meget, man kan gøre ved det, siger Morten Rasmussen.

Men med den forhistorie, Boris Johnson har som stærkt svingende i sine holdninger og tilkendegivelser, er Morten Rasmussen ikke så sikker på, at valget i det konservative parti gør den store forskel.

- Man kan også konkludere, at det svækker Storbritanniens position, at han nu står som forhandlingsleder. EU's regeringschefer har absolut ingen respekt for en mand, som førte så hård en kampagne for at forlade EU, og som direkte løj igen og igen om de brexitproblemer, som senere har vist sig at være reelle, og han lovede en række umulige ting undervejs, siger Morten Rasmussen.

Samtidig står man i en situation, hvor parterne er låst fast, uanset hvem der er britisk regeringsleder, mener han:

- EU vil ikke ændre på den foreliggende aftale, som briterne har kasseret, og briterne har tilkendegivet, at man på den ene side godt vil med i det indre marked, men ikke vil overholde de regler, der gælder her. Så står man der, det vil sige fastlåst.

En uforudsigelig mand

Boris Johnsons udmelding om at forlade EU 31. oktober også uden en aftale står i skærende kontrast til det britiske parlaments vedtagelse om, at det vil man ikke.

- Dermed er Boris Johnson havnet i akkurat den samme klemme som Theresa May. Hvis ikke han vil give sig, står han med det hårde brexit, og så må man alt andet lige forudse, at han bliver mødt af et mistillidsvotum i parlamentet. Så falder han som premierminister, og så må han udskrive nyvalg eller overgive magten til Labours leder, Jeremy Corbyn, men det vil han jo heller ikke, siger Morten Rasmussen.

De seneste måneder, ja, bare i de seneste uger, har flere konservative nøglepersoner, også ministre, forladt skuden på grund af Johnson og udsigten til et hårdt brexit. Alene det øger sandsynligheden for et snarligt nyvalg.

- Der skal bare en håndfuld mandater til, for at flertallet tipper, og en Johnson-regering kommer i mindretal og falder. Men han er en uberegnelig mand, der har skiftet kurs temmelig ofte, og derfor kan man ikke helt afvise, at han i den kommende tid bliver mere pro-EU og imødekommende, også over for ønsket om en ny britisk folkeafstemning om medlemskabet af EU. Men skulle det ske, er faren ikke drevet over, for så får han den anden fløj på nakken, fordi der i det konservative parti er så mange EU-modstandere og tilhængere af et hårdt brexit, siger Morten Rasmussen.

- Men alt i alt er det interessant, at den mand, der blæste til så hård kamp for brexit og var en meget udløsende faktor for, at briterne stemte sig ud, nu har det overordnede ansvar for, at det sker. Det er måske meget rimeligt i betragtning af hans påstande om, hvor let det ville blive, siger Morten Rasmussen.

Boris Johnson er ud over sine politiske karriere kendt for sit viltre hår, sin flamboyante fremtoning, humor og og afslappede forhold til sandheden. Nu er han valgt som de konservatives førstemand og dermed britisk premierminister. Det gavner ike danske interesser, og det skaber ikke brexit-ro, vurderer lektor på Saxo Instituttet, Morten Rasmussen. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix

Mangel på logik

I det hele taget er der en kæmpe portion historisk og økonomisk mangel på logik i briternes og Johnsons EU-argumentation, mener Morten Rasmussen. Her henviser han til, at briterne ved forløberen EF's dannelse i første omgang sagde nej til at deltage i fællesskabet, men nogle år senere alligevel fandt det nødvendigt.

- Man ville ikke afgive den nødvendige suverænitet, men indså så senere, at skulle man have vækst, var det nødvendigt med et fællesskab og et fælles marked. Det er sjovt nok det, man fornægter i dag, hvor netop den fornægtelse er årsagen til brexit, siger han.

Da daværende premierminister Edward Heath indså denne nødvendighed, skete det også, fordi han var blevet bekymret for, at USA ville trække sin interesse væk fra Europa.

- Så da briterne kom med i 1972 var det også af geopolitiske grunde. Så er det jo også sjovt at tænke på, at briterne trækker sig netop nu med Putin på scenen og med Trump, der højlydt erklærer EU som en fjende. Så kan man i øvrigt mene, hvad man vil om EU. Der kan være indre mangler, som bør ændres, men Heath's tænkning og nødvendighedens argument for briterner er lige så realistisk i dag, men Johnson og flertallet af briterne har i dag draget den modsatte konklusion, siger Morten Rasmussen.

De to kombattanter Jeremy Hunt (t.v.) og Boris Johnson, da stemmerne var talt op. Foto: Stefan Rousseau/Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Tory-konge med domstol

Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, deler synspunktet om, at Boris Johnson har trængt sig selv op i en krog, og at hans position er usikker med den stive brexit-politik, han har tilkendegivet.

- Det bliver en vanskelig situation. Han er kravlet op i et træ og er dermed i en forholdsvis fastlåst situation, siger hun til Ritzau.

- Jeg tror, at når vi nærmer os målstregen, så vil han forlænge forløbet.

I hjemlandet har toriernes, de konservatives, valg selvsagt også affødt mange diskussioner og kommentarer. Også hos Laura Keunssberg, BBC's politiske redaktør:

- Boris Johnson bliver vores næste premierminister. En sætning, der måske begejstrer dig. En sætning, der måske forfærder dig. En sætning, som selv hans mest dødhårde fans for tolv måneder siden ville have haft svært ved at tro på indholdet af, skriver hun.

Samtidig er det en sætning, hvis indhold ifølge BBC-redaktøren kommer til at berøre alle, for Boris Johnsen er, mener hun, en politiker, der ikke kan ignoreres. Hun kalder ham en mand, der har en personlighed, måske et ego, i en skala, som få af hans kolleger kan matche.

- Dette er den mand, der selv som barn ville være "verdens konge". Nu er han tory-kongen, og brexiterne er domstolen, skriver Laura Keunssberg.

Boris Johnson vandt sikkert valget som konservativ første mand. Her fotograferet ved det konservative hovedkvarter, hvor resulatat blev offentliggjort tirsdag middag. Foto: Leon neal/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Portræt For abonnenter

Socialdemokratisk borgmesterkandidat kæmpede partiets sag på gadeplan allerede som to-årig

Annonce