Annonce
Sport

Danmark taber aldrig til Island

Island satte også i torsdags en ære i at forsvare sig. Her er det midtbanespilleren Aron Gunnarsson, der sniger sig ind på Rumæniens Ionut Mitrita. Også holdets stjerne og dobbelte målscorer Gylfi Þór Sigurðsson i baggunden - også med skæg -  er med til at bakke op. (Foto: Haraldur GUDJONSSON / AFP)
De to nationer har mødtes 23 gange og Danmark har aldrig tabt til islændingene, der i fem kampe dog har hentet et uafgjort.
Annonce

REYKJAVIK: Ómar Smárason er Deildarstjóri samskiptadeildar for Knattspyrnu Samband Ìslands (KSI) og han meddeler - heldigvis på engelsk - at han som kommunikationschef for det islandske fodboldforbund må oplyse om, at naturligvis er der pressemøde med det islandske landshold i løbet af lørdagen.

Men corona-retningslinjerne gør, at det ikke er muligt at få spillerne på tomands-hånd for den skrevne presse. Det er kun tv-rettighedshaverne, der har lov, fordi de anses for væsentlige i forhold til afviklingen af Nations League-kampen mod Danmark søndag kl. 20,45 dansk tid.

De efterhånden få medrejste danske pressefolk skulle ved ankomsten til Keflavik International Airport testes for COVID-19 efter på forhånd at have betalt 9000 islandske kroner, som ikke er så meget, som det lyder.

Klippeøens 316.000 mennesker var stadig i affekt over, at islændingenes ubetingede stjerne Gylfi Þór Sigurðsson tidligt i kampen mod Rumænien torsdag aften to gange lod sit frygtede venstreben lyne, så islændingene kvalificerede sig til en afgørende kamp den 12. november i Budapest mod Ungarn om en EM-billet til slutrunden, der spilles i 2021 – som bekendt i flere forskellige lande inklusive København.

Leif Rasmussen i Reykjavik for JF Medier.

Med en sejr over Ungarn kan Island havne i EM-dynamitpuljen med Frankrig, Portugal og Tyskland i München og dermed for tredje slutrunde i træk sprede skræk og rædsel blandt favoritterne med islændingenes overlevelsesfodbold, hvor hjertet bestemmer alt.

Som det gjorde torsdag aften på Laugardalsvöllur efter islændingenes hurtige 2-0-føring.

- Rumænerne kontrollerede spillet i anden halvleg. Men vi er gode til at forsvare os under pres, siger Gylfi Þór Sigurðsson, der spiller hos Premier League-topholdet Everton og er stjernen på holdet.

Annonce

Island hårdt hængt op

Det hele er lidt forvirrende, fordi Island formentlig sætter alt ind på at komme med til EM-slutrunden og formentlig nedprioriterer Nations League-kampene søndag aften mod Danmark og onsdag mod Belgien. Begge kampe spilles hjemme i Reykjavik.

Det må give Danmark gode sejrschancer, selv om islændingene med stor sandsynlighed skal holde Danmark bag sig i A-gruppen i Nations League for at blive i den bedste gruppe med muligheden for at spille mod de store nationer.


Med en sejr over Ungarn kan Island havne i dynamitpuljen med Frankrig, Portugal og Tyskland i München og dermed for tredje slutrunde i træk sprede skræk og rædsel blandt favoritterne med islændingenes overlevelsesfodbold, hvor hjertet bestemmer alt.


Hvis Island kan kvalificere sig til EM overhaler sagaøens helte Danmark, der kun har to slutrunde-kvalifikationer i træk - under Åge Hareide, da Morten Olsen kiksede EM-kvalifikationen til Frankrig i 2016.

I marts det år tiltrådte Åge Hareide og startede med at vinde 2-1 over Island i en venskabskamp i Herning. I 23 kampe siden 1946 har Danmark aldrig tabt til islændingene, som nu har løftet sig op som en af førerhundene i andetlaget i Europa og stort set har holdets stamme intakt.

Men det knager lidt i fugerne.

Efter kampen mod Rumænien skrev KSI's bestyrelsesmedlem Valgeir Sigurdsson på Twitter om 30-årige Kollbein Sigthorsson:

- Mon det er hans sidste kamp....?

Det fik mange på barrikaderne i formiddagsavisen DV og de stolte islandske fans spurgte sig selv og omverdenen om et bestyrelsesmedlem kunne tillade sig den flothed at blande sig i træner Erik Hamréns arbejde.

Den tidligere AaB-træner ved, hvad trænerarbejdet i Island handler om.

- Det her var en vigtig sejr for hele nationen, og vi forsvarede os godt, da rumænerne scorede, sagde han med begejstring for det defensive arbejde efter kampen mod folkene fra Karpaterne.

Annonce

14-2 bør altid huskes

Danmark har som bekendt tilføjet Island nationens største nederlag nogensinde, da de rød-hvide besejrede islændingene med 14-2 i Københavns Idrætspark den 23. august 1967, netop som The Beatles havde udgivet Sgt. Pepper-albummet.

Her er det på sin plads at minde islændingene om de danske målscorere:

Finn Laudrup 3, Kresten Bjerre 3, Ulrik le Fevre 3, John Steen Olsen 2, Erik Dyreborg 2 og Tom Søndergaard et mål.

Men i de senere år har piben fået en anden lyd. Allerede i 2011 ved U21-EM i Danmark advarede danskernes træner Keld Bordinggaard mod islændingene, der endte med at vinde 3-1 over de danske værter og sende dem ud.

Op til EM i 2016 i Frankrig kom det helt store gennembrud for Islands A-landshold, der slog Holland to gange i kvalifikationen og ved EM-ottendedelsfinalen i Nice sensationelt sendte England ud med 2-1 og holdets manager Roy Hodgson på evig ferie. Island sagde farvel til EM med 2-5 mod de franske storfavoritter, der dog tabte finalen til Portugal.

Og Island var med ved VM i Rusland, men ud over et indledende 1-1-resultat mod Argentina nåede holdet i modsætning til danskerne ikke videre.

Det er nu op til det nye danske landshold at holde traditionen i hævd. Man taber ikke til et hold, der spiller knattspyrna og som kun har scoret to gange  de seneste elleve kampe mod Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Give bragede op i jyllandsserien med maner

Danmark

Psykisk vold per kontrakt

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

Annonce