Annonce
Sport

Danmarks EM-kvalifikation kommer børneprojekter til gode

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som en del af landsholdsaftalen giver spillerne fem millioner kroner til børnefodbold.

Danmarks herrelandshold i fodbold giver penge til bredden, efter at kvalifikationen til EM er sikret.

Som en del af landsholdsaftalen mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen betyder kvalifikationen helt konkret fem millioner kroner til børnefodbold.

Det skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

De fem millioner kroner er afsat som en del af spillernes slutrundebonus.

Pengene fordeler spillerne til børnefodboldprojekter efter indstilling fra DBU Bredde.

- Alle vi spillere på landsholdet har herlige minder fra dengang, da vi spillede børnefodbold rundt om i små og store klubber overalt i landet, så det var vigtigt for os spillere at få det her med i aftalen, siger landsholdsanfører Simon Kjær i pressemeddelelsen.

Næstformand i DBU og formand for Breddekomitéen Bent Clausen stemmer i.

Han er glad for, at noget af slutrundebonussen finder vej til børn i bredden.

- Uden bredden, intet landshold. Derfor er det stort, at herrelandsholdsspillerne nu giver tilbage til udviklingen af børnefodbolden og på den måde også til de mange frivillige ildsjæle, som snører børnenes fodboldstøvler, og til dem, som var med til at forme spillerne, da de selv spillede fodbold som børn, udtaler Bent Clausen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rapper synger: 'En panser skal ligge i graven'. Nu skal han optræde for de unge i Løget

112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce