Annonce
Vejle

Danmarks store 4. maj-lys: Det lysende tårn i Højen trak mange til

Alle lys i rummene i Højentårnet var tændt mandag aften og nat som markering af 75-året for Danmarks befrielse. Mange kom og kiggede. Foto: Mette Mørk
Der blev fotograferet på livet løs i Gammel Højen mandag aften. Anledningen var det tændte radiokædetårn, der var med til at markere 75-året for Danbmarks befrielse.

Gammel Højen: Der blev meldt om stærkt forøget trafiktryk i Gammel Højen mandag aften ved solnedgangstide. Mange var ude for at se Danmarks nok største 4. maj-lys, nemlig det over 100 meter høje tårn i den lille landsby syd for Vejle.

En af dem, der fulgte med, var Gitte Nielsen, der har tårnet som baggrund i sin have.

- Jeg bor jo lidt på afstand og kan desværre ikke rigtigt se den lange række lys ned ad siden herfra. Men der er trafikkaos i Gammel Højen på Tårnvej. Jeg sidder og følger alle de flotte billeder, som tikker ind i diverse grupper her fra omegnen. Fantastisk, at det kan trække så mange mennesker til. Det er et rigtig flot syn. Jeg håber, det kan blive en tradition igen fremover, siger Gitte Nielsen.

Lyset i tårnet var tændt på 4. maj-aftenen fra 1985 til 1995.

Det er over al forventning. Jeg har jublet, og jeg har fældet en tåre. Det er helt fantastisk. Troede jeg, det kunne lade sig gøre, da jeg fik ideen? Ja da. Hvor der er en vilje, er der også en vej. Og det bare på et par dage. Det har kostet tid, sved og tårer ved computeren de sidste par dage, men det har været det hele værd. Der er flere, der har trukket i trådene i Danmark, og mange skal have tak.

Linda Kjerkegaard

Tårer over tårnet i Italien

"Bagkvinden" bag det hele - lys i tårnet og deraf følgende trafikkaos - er Linda Kjerkegaard. En gang boede hun med udsigt til tårnet. Hun tog i fredags fat på at realisere, hvad hun selv kalder, "denne skøre tanke at få lys i tårnet igen". Nu sidder hun ved Gardasøen i Italien og må følge sin idé via billeder. Mandag aften sagde hun:

- Det er over al forventning. Jeg har jublet, og jeg har fældet en tåre. Det er helt fantastisk. Troede jeg, det kunne lade sig gøre, da jeg fik ideen? Ja da. Hvor der er en vilje, er der også en vej. Og det bare på et par dage. Det har kostet tid, sved og tårer ved computeren de sidste par dage, men det har været det hele værd. Der er flere, der har trukket i trådene i Danmark, og mange skal have tak. Men Anders Kristensen skal nok have en ekstra stor ros for at have løbet på trapperne og tændt for alle kontakter, hvor der stod "lys" på.

Annonce

Synligt videnom

Vejle Amts Folkeblad var med, da kørende driftstekniker for TDC, Anders Kristensen, tog turen med elevator til toppen af tårnet for at gå ned gennem tårnet og ind i alle rum for at tænde de mange kontakter, der skulle lyse tårnet op. Det var en tur, der nok kunne trække syre i benene. Lysene blev tændt ved 15-tiden mandag, så tårnet var klar til mørkets frembrud. Det skulle stå lysende hele natten for at blive slukket tirsdag morgen. Han lagde siden et foto op på facebook, der dokumenterede, at det tændte Højentårn sagtens kunne ses fra Assendrup.

Højentårnet var nok Danmarks største 4.-maj-lys mandag aften. Foto: Mette Mørk
Der var også mere traditionel 4. maj-belysning i nogle vinduer. Foto: Mette Mørk
Skumringsstemning omkring 4. maj-tårnet i Gammel Højen. Foto: Mette Mørk
Anders Kristensen, kørende driftstekniker for TDC, var manden, der sørgede for, at alle indvendige lys var tændt i Højentårnet mandag aften og nat. Foto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Annonce