Annonce
Danmark

Se ruten på kortet: Dannebrogsmalet F-16 flyver over Danmark

Sådan ser F-16 flyet ud malet som Dannebrog. Foto: Forsvaret

I anledning af Valdemarsdag og Dannebrogs 800-års fødselsdag har det danske forsvar og flyvevåbnet malet et af sine F-16 kampfly rødt og hvidt.

Der har i nogle år været en tradition for, at der hvert år blev udsmykket en eller flere haler på de danske F-16 kampfly, som vises frem ved officielle arrangementer, opvisninger eller særlige markeringer. I år er forsvaret og Fighter Wing Skrydstrup gået hele vejen og har malet et helt fly som Dannebrog for at markere flagets 800 års fødselsdag.

Det vil altså kunne ses på himlen over Danmark i dag, lørdag, ligesom det originale Dannebrog ifølge legenden kunne for 800 år siden.

Lørdag letter det rød/hvide F-16 fly klokken 12 fra Skrydstrup og flyver i en rute over Danmark i godt 600 meters højde, så rigtig mange danskere får mulighed for at se det på Dannebrogs 800-års fødselsdag.

Det flyver blandt andet over Fredericia, Vejle, Horsens, Aarhus, Viborg, Randers, Grenaa, Nyborg, Odense, Middelfart, Assens, Haderslev og ender igen i Skrydstrup.

Du kan se ruten på kortet herunder.

Annonce
Kort: Forsvaret

Hvis du ikke har mulighed for at se det Dannebrogsmalede F-16 fly på himlen lørdag, kan du se det flyve i videoen herunder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce