Annonce
Kultur

Dans og musik for de mindste: Sommerswing i Jelling

Jelling Bibliotek danner 12. juni rammen for sommerswing for de mindste. Arkivfoto: Anders Kynde
Efter en meget lang corona-pause slår Jelling Bibliotek igen dørene op for en omgang småbørnsswing for de allermindste og deres forældre. Det skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Jelling: Så skal der igen danses og leges til god musik.

Børn og deres forældre er derfor velkommen, når der igen er swing for de mindste på Jelling Bibliotek lørdag formiddag 12. juni.

Til småbørnsswing kan man som forældre opleve, hvad musik, sang og leg kan betyde for ens barns motorik og sanser. Bevægelsespædagog Lone Byrner og musikpædagog Kirsten Schroll Andersen sørger for, at både børn og voksne får rørt kroppen og lattermusklerne, når de holder musikalsk legestue og sætter samspillet mellem børn og forældre i fokus.

Annonce

De to kvinder bliver akkompagneret af Ove E. Rasmussen på keyboard.

Lone Byrner har mange års erfaring i at arbejde med musik og bevægelse for børn, og hun er forfatter til flere bøger om emnet.

Den festlige formiddag på Jelling Bibliotek foregår lørdag 12. juni klokken 10.15 til 11.00. Arrangementet henvender sig til de 0-4-årige og deres forældre.

Prisen er 25 kroner for børn - de voksne kommer gratis med.

For at forhindre spredning af Covid19 er der et begrænset antal pladser til arrangementet, så billetter skal bestilles på bibliotekets hjemmeside, - www.vejlebib.dk.

Desuden skal alle deltagere kunne fremvise et gyldigt coronapas for at deltage, og biblioteket beder alle om at udvise hensyn og holde god afstand til andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Annonce