Annonce
Danmark

Dansk Byggeri: Skoler skal hanke op i kort praktik

De korte praktikker giver et 18 procent højere frafald i forhold til lærlinge på de ordinære praktikaftaler, hvor den unge kun har en arbejsgiver gennem hele uddannelsen. 3F og Dansk Byggeri ser meget forskelligt på udviklingen mod flere korte aftaler. Arkivfoto: Søren Alwan
Hver syvende virksomhed vil droppe lærlinge uden de korte praktikophold ifølge ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Erhvervsskoler skal på banen for at mindske frafaldet og forbedre uddannelserne, mener arbejdsgiverne.

Korte praktikaftaler giver større frafald, men erhvervsskolerne må sørge for at få bedre sammenhæng i uddannelsen for at sikre flere unge et eksamensbevis som tømrer, murer eller mekaniker.

Ifølge Dansk Byggeri er de korte praktikaftaler kommet for at blive, og en ny undersøgelse viser, at hver syvende medlemsvirksomhed under Dansk Byggeri helt vil droppe at tage lærlinge, hvis muligheden for for korte praktikaftaler falder bort. Yderligere en fjerdedel af virksomhederne vil tage færre lærlinge end i dag.

- Mange har prøvet at brænde fingrene ved at binde sig til en lang periode. Markedet er presset, selv om det går godt nu, siger underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri.

De korte praktikaftaler fylder nu godt 40 procent af aftalerne mellem elev og arbejdsgiver, hvor det før finanskrisen var blot fire procent, og de er blevet stærkt kritiseret af fagforbundet 3F. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at de korte praktikaftaler giver et større frafald end de ordinære aftaler, hvor en lærling er i én virksomhed i hele sin læretid. 18 procent i forskel mellem de to eller tre procentpoint af de unge.

Korte praktikker - kort fortalt

Fremtidens faglærte på erhvervsuddannelserne kommer i dag ofte i korte praktikophold, fordi arbejdsgiverne fravælger ordinære praktikaftaler med en arbejdsplads gennem hele læretiden.

Omkring 40 procent af de kommende tømrere er eksempelvis i flere korte praktikker, hvor hovedparten inden finanskrisen var hos en enkelt mester eller arbejdsgiver. Den udvikling får hård kritik fra fagforbundet 3F, som mener at lærlingene hopper fra tue til tue.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut pegede i 2017 på flere problemer i udviklingen: Større frafald under uddannelsen, mere ansvar til de unge og mangel på sammenhæng i deres uddannelse.

Stor forskel på skoler

Men hvis virksomhederne ikke kan ansætte ordinære lærlinge i højkonjunktur, hvornår kan de så?

- Kulturen og måden, man tager lærlinge på, har ændret sig, og så handler det om at skabe gode støttesystemer omkring lærlingene. Vi skal have rammer omkring de korte praktikaftaler, som fungerer for både lærlinge og virksomheder, og her spiller skolerne en stor rolle. Der er kæmpe forskel på, hvordan de enkelte skoler performer i forhold til det at skabe praktikpladser, og den forskel findes også i overgangen fra en kort aftale til en anden, siger Louise Pihl.

- Hvad har ændret sig siden finanskrisen i forhold til at skaffe en vvs-mand eller tømrer i dag, siden virksomhederne ikke tør tage en "hel" lærling?

- De er blevet bevidste om at have styr på deres virksomhed og økonomi. Nogle virksomheder brændte i sin tid inde med masser af lærlinge uden at have arbejde til dem. I dag bruger nogle korte aftaler, men har måske et par ordinære aftaler, så man kan tilpasse sig. Fleksibiliteten giver god mening, og derfor bruger virksomhederne de korte aftaler.

Annonce

Løfter stort

- Men er det ikke at svigte sit ansvar for byggebranchen, når 14 procent af medlemmerne i undersøgelsen siger, at de ikke vil tage lærlinge uden de korte aftaler?

- Vi synes, at alle skal tage lærlinge. Men nogle små virksomheder med en mester, en svend og en lærling kan ikke binde sig for fire år. Alle med muligheden skal uddanne elever, og mange løfter heldigvis et ansvar. Byggeriet uddanner 22 procent af samtlige elever på erhvervsuddannelserne, selv om vi kun dækker kun seks-syv procent af beskæftigelsen, argumenterer Louise Pihl.

- 139 af jeres medlemmer - med en overvægt af de større - har svaret i undersøgelsen, og 14 procent vil ikke tage lærlinge på korte aftaler. Hvordan hænger det sammen?

- Det siger noget om, at virksomhederne har brug for fleksibilitet. Men det siger ikke, at de ikke vil tage et uddannelsesansvar. Byggebranchen uddanner i den grad også til andre brancher, og de korte aftaler har fornyet vekselsuddannelsesprincippet og bidraget til, at virksomhederne stadig løfter et kæmpe uddannelsesansvar. En af forklaringerne er fleksibiliteten, og de korte aftaler er med til, at vi kan udnytte potentialet i virksomhederne, vurderer Louise Pihl.

Skolerne skal have mere tjek på de unge, som går fra en arbejdsgiver til en anden under uddannelsen, vurderer underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri. Hun ser de korte aftaler som et godt supplement til de ordinære praktikker.
Annonce

Eleven sidder med ansvaret

- Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut er fra 2017 og peger på større frafald med de korte aftaler, manglende sammenhæng i uddannelsen og at eleverne får et større ansvar for deres egen uddannelse - hvem skal gøre noget for at skabe sammenhæng i uddannelsen?

- Det skal sættes på den politiske dagsorden og ude på skolerne, og det skal vi arbejde sammen om. Vi har haft meget fokus på at bringe antallet af skolepraktikker ned, og det er heldigvis lykkedes, og så må vi skabe en høj kvalitet omkring de korte aftaler.

- Men hvordan skal det udmøntes i praksis?

- Skolerne har en central opgave, og de skal være opsøgende i forhold til elever med en kort aftale, inden de kommer tilbage for at tage et skoleophold. Fortsætter eleven, eller skal vi i gang med en anden virksomhed? Alene det vil give en kvalitet, så eleverne ikke står tre dage inden et skoleophold uden at vide, om de skal tilbage i den samme virksomhed. Vi skal tage hånd om processen så tidligt som muligt, siger Louise Pihl.

- Men ifølge rapporten fra EVA er det i dag elevens sidste mester i forløbet, som har ansvaret for uddannelsen indhold?

- Ja, det er det i alle typer af aftaler, og her er det vigtigt, at skolen er med inde og kvalitetssikre, at eleven har lært, hvad vedkommende skal. Vi er interesserede i at få skabt rammer i den måde at lave erhvervsuddannelse på, siger Louise Pihl.

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Kunne de da ikke vente: Kommunen lukker populær turistmagnet midt i højsæsonen

Vejle For abonnenter

René blev tvunget i arbejde med revnet pulsåre: Nu vil han have statsministeren til at ændre loven

Sport

Satset overhaling koster Leon Madsen topplacering

Hedensted For abonnenter

Grøfteslåning, frø og insekthotel: Kommunen vil have borgerne til at skabe mere biodiversitet

Alarm 112 For abonnenter

Flere danskere har dårlige oplevelser med politiet: Så mange klager om kritisabel adfærd er der registret i Sydøstjylland det seneste år

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Danmark

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Vejle

Smittefordobling på en uge: Vejle i top 15 over kommuner med højest incidenstal

Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Vejle

Hvornår opstår partiet der står for sund fornuft

Annonce