Annonce
Erhverv

Dansk Folkeparti røg i clinch med resten af byrådet om ny butik

Rema 1000 og Jem og Fix er allerede i sydbyen, og nu kommer der en butik mere. Borgmester Kirsten Terkilsen (V) bebudede på byrådsmødet, at der kommer endnu en detailhandelsanalyse. Arkivfoto
Annonce
hedensted - Uenigheden om, hvad der er bedst for det lokale handelsliv, lever i bedste velgående i byrådet.

Onsdag aften skulle politikerne godkende en lokalplan for Hedensted Caravan. Campingforhandleren har søgt om at få lokalplanen ændret, så der på grunden, hvor der også ligger en Jem og Fix, kan bygges en udvalgsvarebutik.

Om der bliver en Jysk, en Harald Nyborg eller noget helt tredje, vides ikke, men sagen skabte stor debat på byrådsmødet.
Annonce

Går ud over midtby

Dansk Folkeparti har hele tiden været imod, at man overhovedet byggede butikker i den sydlige del af byen. Partiet stemte imod Rema 1000 og var også imod denne lokalplan, dog uden at stemme imod.

- Vi mener, man kommer til at skade midtbyhandlen i Hedensted. Da Rema 1000 flyttede herud, forudsagde vi, at det ikke blev en enlig svale, og det blev det ikke, sagde Tage Zacho Rasmussen (DF) på aftenens møde i Juelsminde.

DF mener, at en udvalgsvarebutik vil gå ud over handlen i Hedensted midtby og købmændene i de mindre byer.

- Vi ved godt, at vi fire politikere ikke kan gøre ret meget, så vi kan godt hoppe med på lokalplanen, men det er ikke vores livret, sagde Tage Zacho Rasmussen.
Annonce

Storbyer konkurrerer

Den bemærkning fik Venstres Kim Hagsten Sørensen til at tage ordet.

- Det giver ikke mening at placere den type butikker i midtbyen. De vil ligge i udkanten, og hvis vi ikke giver mulighed for det, så handler folk i Horsens eller Vejle i stedet.

- Vores største konkurrent ligger i de store byer og ikke internt mellem butikkerne, påpegede Kim Hagsten Sørensen.

Han bad derfor Dansk Folkeparti svare på, hvad de havde af alternative forslagtil placering.

- Vi skal pleje vores bymidte, men vi stemmer ikke imod forslaget, sagde Allan Petersen (DF).

Socialdemokraterne, DF og SF gik også ind for planen.

- Vi må erkende, at de trafikale bekymringer, vi havde for Overholmvej, ikke har holdt stik. Folk bruger rundkørslen til at komme frem og tilbage, sagde Henrik Alleselv.

Jørn Juhl (S) glædede sig over, at selvom Rema 100 nu er rykket ud af byen, kommer Lidl til.

I følge lokalplanen kan der nu bygges en udvalgsvarebutik på mindst 500 kvm og højst 2000.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Brysterne skal stadig støttes i Børkop

Annonce