Annonce
Læserbrev

Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage

Hele området for de ældre, vores handicappede og de svage er ikke nævnt i deres indlæg. Jeg håber, det er en forglemmelse, eller er det bare en del af deres politik?

Læserbrev: De ældre, handicappede og vores svage borgere i Hedensted Kommune skal have al den hjælp, de har behov for i disse svære tider med coronavirus.

Vi skal gøre ekstra meget for, at de ikke bliver smittet.

Vi ved også, at mange ældre og svage sidder alene. De har også behov for hjælp.

I social omsorg har vi igangsat mange initiativer for at forebygge sygdommen. Der er lavet forskellige tiltag på vores plejehjem og vores sociale bofællesskaber.

For at undgå smitte er der ikke længere mulighed for at få besøg af sine pårørende, men der bliver lavet et tiltag, hvor man kan Skype med sin familie og pårørende med hjælp af vores personale.

Det samme tilbud er der til vores borgere i de sociale bofællesskaber.

Vores ledere og personale yder en rigtig stor indsats for at beskytte vores ældre og svage borgere samt vores handicappede, og de gør en stor indsats og løber stærkt for at få hele organisationen til at fungere samt for at give alle den hjælp, der er nødvendig.

Lige nu er hele social omsorg godt forberedt på at hjælpe vores borgere, også hvis sygehusene begynder at udskrive hurtigere. Vi har sengepladser klar, hvis det bliver nødvendigt.

Vi har oprettet en jobbank, hvor alle medarbejdere bredt fra vores kommune kan tilbyde deres hjælp.

I Dansk Folkeparti vil vi have stor fokus på dette område. Om nødvendigt må vi også i byrådet med forhåbentlig hjælp fra vores politikere fra Christiansborg også få tilført dette område de midler, der skal til, så vi kan løse opgaven til borgernes bedste.

Det er med nogen undren, at vi i Dansk Folkeparti læser Venstres indlæg i Horsens Folkeblad, hvor man vil bruge alle kommunens penge til alle mulige tiltag, men man har åbenbart ikke kunnet følge med, for mange af de ting, de foreslår, er allerede sat i gang.

Hele området for de ældre, vores handicappede og de svage er ikke nævnt i deres indlæg. Jeg håber, det er en forglemmelse, eller er det bare en del af deres politik?

Gruppeformanden for Venstre efterlyser mere indragelse af V hos borgmesteren. Man har jo lov til at søge indragelse, så vil man også blive hørt.

I flertalsgruppen er der en god dialog med borgmesteren i spidsen, hvor vi sammen prøver at løse krisen i vores kommune.

Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage.

Allan Petersen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce