Annonce
Danmark

Dansk landbrug håber på fordobling af eksport til Vietnam: Her tre ting du skal vide om landets økonomi

EU har underskrevet en ny handelsaftale med Vietnam. Aftalen fjerner stort set alle toldbarrierer på varer. Det giver gode eksportmuligheder for dansk landbrug, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Foto: Kham/Reuters
Vietnams middelklasse vokser, og det samme gør landets forbrug af fødevarer. Her er tre ting, du skal vide om det asiatiske lands økonomi.

.

Annonce

1 En økonomi i fremgang

Siden begyndelsen af 1990'erne er Vietnams økonomi mangedoblet med årlige vækstrater på seks til otte procent. Vietnam blev på den baggrund et såkaldt mellemindkomstland i 2010. Vietnams økonomiske fremtidsudsigter er gode, og landet har et stort vækstpotentiale, herunder på grund af nye frihandelsaftaler blandt andet med EU. Mere end 135 danske virksomheder er allerede etableret på det vietnamesiske marked, og dansk eksport til Vietnam er markant stigende.

2 1,6 millioner nye arbejdspladser årligt

Det overordnede politiske hensyn i den økonomiske politik er stadig at skabe 1,6 million nye arbejdspladser om året. Det er forudsætningen for den sociale stabilitet, som regeringen i landet vægter højt. Den store hovedpine i Vietnams økonomi er dog, at privatiseringsprocessen kører i tomgang. De statsejede virksomheder er ineffektivt ledet, mange er tabsgivende og nyder samtidig godt af subsidier og en række særrettigheder og privilegier.

3 Middelklassen vokser

Vietnam et land i hastig social forandring. Købekraften vokser, og en middelklasse vokser frem, især i byerne. En middelklasse, der i stigende grad efterspørger udenlandske forbrugsvarer. Vietnam er et af de lande, der mest effektivt har reduceret andelen af fattige i befolkningen - fra 58 procent i 1993 til under 10 procent i dag.

Kilde: Udenrigsministeriet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce