Annonce
Sport

Dansk maratonløber kvalificerer sig til OL med supertid

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Thijs Nijhuis er næsthurtigste dansker på et maraton nogensinde. Kun Henrik Jørgensen har været hurtigere.

To danske maratonløbere har nu klaret det nationale kvalifikationskrav til OL i Tokyo.

Annonce

Søndag formiddag gennemførte Thijs Nijhuis et maraton i spanske Sevilla på 2 timer, 10 minutter og 57 sekunder. Det skriver TV2 Sport.

Han kalder sin bedrift "fuldstændig absurd".

- Det var ualmindeligt hårdt de sidste syv kilometer, men jeg prøvede at løbe hver eneste kilometer "som den sidste". Jeg ville ikke kunne bære at misse tidskravet med et par sekunder, for min kæreste og træner stod ved målstregen, siger Nijhuis til TV2 Sport.

Tiden er 33 sekunder hurtigere end kvalifikationskravet. I tillæg er det seks sekunder hurtigere end den tid, som landsmanden Abdi Ulad brugte til at kvalificere sig til OL på.

Selv om Nijhuis endte på en beskeden plads som nummer 28 i den sydspanske by, er der i dansk sammenhæng tale om en kanontid. Det er nemlig kun afdøde Henrik Jørgensen, der har løbet hurtigere. Hans danske rekord på distancen er 2 timer, 9 minutter og 43 sekunder.

27-årige Thijs Nijhuis er født i Holland, men opvokset i Danmark.

For at blive helt klar til sommerlegene i Tokyo skal han først officielt udtages af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

/ritzau/

Læs interview med Nijhuis hos TV2 Sport
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

En nonne fulgte hende ind på børnehjemmet som 2-årig: Gitte er stolt af, at hun har fået et velfungerende familieliv

Annonce