x
Annonce
Erhverv

Nu kommer der liv i den forladte Rema-bygning: Dansk Outlet åbner i Grindsted til april

Dansk Outlet har i forvejen 27 butikker over hele landet. Sidst i april åbner nummer 28, når Dansk Outlet slår dørene op til sin nye butik i Grindsted. Arkivfoto: Jesper Werge
Langt om længe er der igen ved at komme liv i den gamle Rema-bygning på Vestergade i Grindsted. En væg skal rives ned, og sidst i april slår Dansk Outlet dørene op til en ny butik.

Grindsted: Efter at have stået tom i snart to år kommer der senere på foråret igen liv i den gamle Rema-bygning på Vestergade 13 i Grindsted. Det er Dansk Outlet, der åbner endnu en forretning, hvor der vil blive solgt tøj til hele familien.

Det bliver Christian Bliksby, der sammen med sin hustru, skal stå i spidsen for butikken.

- Vi har i forvejen en butik i Tarm, og der er en del kunder, der kører fra Grindsted. Så det er oplagt, at en ny butik skal ligge herude i nærheden, fortæller Christian Bliksby.

Dansk Outlet-butikkerne bliver drevet som franchise, hvilket betyder, at indehaverne er selvstændige, men at de følger et relativt fastlagt koncept. Indehaverne kan dog også byde ind med egne idéer, og Christian Bliksby har også en idé om, hvilken type butik han ønsker at åbne i Grindsted.

- Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at satse på børnetøj, men det er ikke noget, jeg har lagt mig helt fast på endnu. Men det er min idé, fordi der ikke er så mange børnetøjsbutikker herude. Der er masser af butikker med tøj til voksne, men for børnetøj skal man faktisk ind til storbyerne, siger han.

Annonce

Søger tre medarbejdere

Dansk Outlet Grindsted er på udkig efter tre medarbejdere, der skal hjælpe med at drive den nye butik.

Der bliver søgt efter to medarbejdere på fuld tid, hvor den ene er en tidsbegrænset ansættelse. Desuden bliver der søgt efter en deltidsansat - også i en stilling, der i første omgang er tidsbegrænset.

Dansk Outlet har i forvejen 27 butikker, hvor de nærmeste ligger i Tarm, Esbjerg, Vejle og Ikast.

Rema-bygning gøres klar

Det bliver efter planen i løbet af den sidste uge i april, at Dansk Outlet for første gang slår dørene op i Grindsted. For tiden er håndværkere i gang med at gøre bygningen klar.

- Der bliver revet en væg ned, så Remas gamle lager forsvinder. Vi har brug for den ekstra plads, fordi lokalerne er ret små. Men der er ikke større lokaler i byen, siger Christian Bliksby, der ikke ønsker at bruge flere penge på renovering end højst nødvendigt.

- Konceptet er, at vi sparer, hvor vi kan, så vi bruger ikke mange penge på at shine lokalerne op. Det er så 'budget-agtigt' som muligt, så kunderne kan spare lidt mere på varerne. Det er sådan, vi driver butikkerne, siger han.

Christian Bliksby vil fysisk være i begge sine butikker, og han er for tiden ved at søge efter personale til den nye butik i Grindsted.

Den gamle Rema-bygning i Vestergade har stået tom i to år, siden Rema 1000 flyttede til sin nye butik på den gamle Kvickly-grund. Nu kommer der endelig gang i ejendommen igen. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce