Annonce
Sport

Danske curlingherrer misser bronzemedalje ved EM

10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix
Danmarks curlingherrer måtte se sig besejret i bronzekampen mod Skotland i EM i Helsingborg.

Skipper Mikkel Krause og resten af de danske curlingherrer tabte fredag bronzekampen i EM i Helsingborg med et nederlag på 2-7 mod Skotland.

Dermed lander danskerne på en fjerdeplads ved europamesterskabet, efter at Danmark tabte semifinalen torsdag mod Schweiz med 5-8.

Danmark kom fredag aften foran 1-0 efter første ende, men skotterne udlignede til 1-1 efter tredje ende, og de danske curlingherrer kom bagud 2-4 efter sjette ende.

Ved ottende ende trak skotterne fra de rød-hvide med 7-2, og danskerne måtte sande et nederlag.

De danske herrer havde sikret billet til semifinalen med en 7-5 sejr over Tyskland, hvilket akkurat var nok til at spille sig blandt de sidste fire nationer.

Danmark havde fem sejre og fire nederlag med til semifinalen mod Schweiz, som i det indledende gruppespil vandt seks af ni kampe.

De danske kvinder tabte torsdag 5-7 til Tjekkiet, men danskerne havde forinden forpasset muligheden for at spille med om medaljerne.

Lørdag spiller Sverige mod Schweiz i herrernes finale, mens Sverige møder Skotland i kvindernes finale senere samme dag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce