Annonce
Debat

De øvre lag i samfundet skal nok klare sig - nu er det lønmodtagernes tur

Peter Andersen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Det var en god nyhed, vi kunne stå op til om morgenen lørdag 10. oktober, hvor der var landet et forlig om tidlig tilbagetrækning.

Regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti havde fundet hinanden i et flot kompromis, der grundlæggende er retfærdigt for det arbejdende folk.

Modellen er anciennitetsbaseret, hvilket er fair, fordi det ofte er dem, der har arbejdet længst, der også har de hårdeste job.

Det vil komme mange 3F'ere til gode, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har knoklet hele livet som murere, gartnere, stilladsarbejdere eller rengøringsansatte.

De har ikke trukket det store på den fælles uddannelseskonto, men til gengæld har de trukket på deres egen sundhed. Det kan mærkes i krop og led.


De har trukket på deres egen sundhed. Det kan mærkes i krop og led.

Peter Andersen


Det er kun fair, at de også har mulighed for at kunne trække sig lidt tidligere tilbage!

Den borgerlige presse har haft travlt med at bore i, hvorvidt dem, der trækker sig tilbage, er fuldstændig nedslidte.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, udtalte endda 23. september til Ritzau, at Venstre "ikke ønsker at sende raske mennesker på pension".

Lønmodtagerne skal åbenbart være syge, før de kan nyde deres otium, hvorimod Venstres beskæftigelsesordfører selv kan nyde godt af Folketingets pensionsordning. Det er både hyklerisk og usympatisk.

Jeg er glad for, at det lykkedes regeringen og arbejderpartierne at lande en aftale om "Arne", der giver alle mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

De øvre lag i samfundet skal nok klare sig. Nu er det lønmodtagernes tur!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce