Annoncørbetalt indhold

De 7 mest udbredte hustyper i Danmark gennem tiden

Fra år 1700 og op til i dag har der været mange forskellige hustyper, som har været typiske – og som ligeledes har været definerende for, hvordan vi engang har boet, til hvordan vi bor i dag.

Indholdet er sponsoreret

Selvom typehuse og arkitekttegnede huse er blandt de mest udbredte i Danmark, har der gennem tiden været mange forskellige hustyper. Læs med herunder, hvor du kan læse om, hvordan vi danskere har boet gennem tiden i 10 typiske hustyper fra år 1700 og frem til i dag.

1. Landhuset

Landhuset var et bondehus, som blev bygget på landet fra omkring år 1700 til 1850. Huset er kendetegnet ved et sorttjæret bindingsværk, kalkede facader, stråtag og pikstensbelægning på gårdspladsen. De senere landhuse (fra omkring 1800-tallet) havde typisk murstensvægge og tegltag. Indtil 1850 var landhuset den mest almindelige boform i Danmark, da Danmark mestendels var et landbrugsland, og storbyer var noget, som man kun læste om i bøger.

2. Byhuset

Byhusene blev bygget fra år 1800 til 1920, og de blev udsmykket med et dekorativt miks af græske søjler, romerske statuer, store gesimser, blomsterranker og tårne. Byhusene begyndte at poppe op i de nye villakvarterer, der opstod omkring København og i de større stationsbyer rundt omkring i Danmark. Byhusene blev flere i takt med jernbanens udbredelse, der gjorde rejserne mellem land og by mindre.

3. Patriciervillaen

Patriciervillaen er en stor, herskabelig villa, der blev bygget fra år 1860 til omkring 1930. Huset er kendetegnet ved simple linjer og en meget streng symmetri i modsætning til det ellers ret overdådigt pyntede byhus. Huset er gerne hvidpudset med sort tegltag. Denne type af villaer var ikke for hvem som helst, og de blev oftest bygget til det bedre borgerskab med et formål om at vise velstand og imponere omgivelserne.

4. Murermestervillaen

Fra år 1915 til 1930 var murermestervillaen et særdeles populært hus: et enkelt og stilfærdigt familiehus til middelklassen. Murermestervillaerne blev typisk opført med rødt tegltag og med røde murstensfacader, uden pynt eller andet dekorativt. Ligesom det også er tilfældet med de andre hustyper, bor mange stadig i murermestervillaer rundt omkring i de danske villakvarterer.

5. Funkisvillaen

Funkisvillaen er et rendyrket, funktionalistisk hus, der blev bygget i 1920’erne og 1930’erne. Huset er kendetegnet ved sin enkelhed: enkle linjer, stram form, hvide facader og store vinduer med spinkle sprosser. Det funktionelle aspekt brød med tidligere tiders opfattelse af husbyggeri, og der blev taget afsæt i husets daglige brug - eksempelvis blev vinduer placeret efter, hvor der var mest lys og ikke nødvendigvis efter symmetri.

6. Den modernistiske villa

Den modernistiske villa er den, som også kendes som cigarkassen. Huset er kasseformet, rektangulært med fladt tag og store glaspartier, og det blev særligt bygget i 1950’erne. I huset ses ofte synlige søjler og bjælker, som er en del af husets bærende konstruktion.

7. De nye huse: fra 1990’erne og frem

1990’erne var tiden, hvor alle regler blev brudt, og rigtig mange huse fra 90’erne og op til i dag gør op med tidligere tiders ellers meget ensrettede parcelhuse. Nu er tendensen i stedet at fokusere på individualitet og fleksibilitet, og tegl er ikke længere det dominerende materiale. Indretningen kan ligeledes være utraditionel, og et rum behøver ikke nødvendigvis længere at have fire vægge, og der er i stedet åbnet op for en mere åben indretning.

Indholdet er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.