Annonce
Danmark

De ansvarlige for paradigmeskiftet har glemt at tælle regningen sammen

Torben Eli Bager

Integration: Det såkaldte paradigmeskifte, som sætter fokus på 'hjemsendelse' frem for 'integration', er på vej til at blive vedtaget i Folketinget, uden at de økonomiske konsekvenser er analyseret. Fremover skal flygtninge og indvandrere hjemsendes, når danske myndigheder vurderer, at situationen i hjemlandet er sikker nok. Det gælder uanset, om de er godt eller dårligt integreret, og uanset om de har været kortvarigt eller langvarigt i Danmark. Det gælder altså også ressourcestærke og velintegrerede personer fra disse lande.

Det vil naturligvis have økonomiske konsekvenser, både for de offentlige finanser og for den private sektor. Hjemsendelse af ressourcestærke vil efterlade 'huller' i arbejdsmarkedet og mindske de erhvervsaktives skatteindbetalinger. Desuden vil udgifterne til at drive udrejsecentre stige. Alene det nye center på Lindholm forventes at ville koste 0,8 mia. kr. at etablere, og de årlige driftsudgifter for de 100 'beboere' løber op i ca. 200 mio. kr.

Tilsyneladende har paradigmeskiftets politikere ikke gjort sig ret mange overvejelser om de økonomiske konsekvenser. Martin Henriksen fra DF kan kun svinge sig op til at sige: "Folk skal sendes hjem, og så sparer vi jo penge". Arbejdsgivere, fagforeninger, kommuner og andre organisationer er uenige. Fokus på hjemsendelse og midlertidighed vil svække flygtninge og indvandreres incitament til at bidrage til det danske samfund. Når man ikke har et langsigtet perspektiv, svækkes incitamentet til at tage en uddannelse, finde et job og starte en virksomhed - og det vil også svække arbejdsgivernes incitament til at ansætte flygtninge og indvandrere.

Et spørgsmål rejst i Folketinget i forbindelse med de aktuelle drøftelser om hjemsendelseslovene illustrerer, hvor uklart, nærmest naivt, Inger Støjberg og hendes embedsmænd forholder sig til de økonomiske spørgsmål: "Lovforslaget ændrer ikke ved regeringens mål om, at flygtninge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende" Åbenbart vil regeringen gerne blæse og have mel i munden. Regeringen lader som om, intet vil ændres i flygtninge og indvandreres adfærd. Det er utroværdigt. Paradigmeskiftet vil få flygtninge og indvandrere til at tænke mere kortsigtet og i kombination med de lavere ydelsessatser vil flere blive motiveret for hurtigt tjente penge - med kriminel aktivitet som oplagt mulighed.

En rationel indvandringspolitik ville bygge på følgende argumentationskæde: Danmark har brug for indvandring på grund af vores forholdsvis lave fertilitet; vi har i stigende grad brug for ekstra hænder både i 'bunden' og 'toppen' af arbejdsmarkedet; Danmark kan til en vis grad sortere i mængden af flygtninge og indvandrere ved 'indgangsdøren' og - især - ved 'udgangsdøren'; alligevel fravælger vi nu med paradigmeskiftet muligheden for at beholde de velintegrerede og ressourcestærke, til skade for danske virksomheder og danske offentlig institutioner.

Paradigmeskiftets politikere ynder at sige, at de leverer den politik, flertallet vil have. Det gælder måske nok den stramme kurs over for de ressourcesvage og utilpassede flygtninge og indvandrere, men næppe hjemsendelsen af de velintegrerede og ressourcestærke.

Mange lokale sager gennem tiden viser, at flertallet af danskerne typisk slår ring om en vellidt indvandrer, der driver egen virksomhed og pludselig står til udvisning; eller om deres gode kollega på arbejdspladsen, som får besked om at pakke kufferten; eller om skoleeleven, der fra den ene dag til den anden rives ud af skolen og dens fællesskab; eller om barnet, der efter flere år i Danmark får at vide, at det skal skilles fra far eller mor i Danmark og sendes 'hjem'.

Denne reaktion fra flertallet er ikke kun udtryk for en humanistisk holdning. Den er også udtryk for rationel, økonomisk tænkning, der savnes hos paradigmeskiftets politikere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce