x
Annonce
Børkop

De bliver til grønne oaser - lige nu er bassinerne dog grå og kolde

Ellen Ansholm Rasmussen fra Vejle Spildevand samt miljøtekniker Kirstine Thorsen og byplanlægger Søren Nellemann foran et af tre store forsinkelsesbassiner, der til sommer vil se helt anderledes ud. Foto: Jørgen Flindt
Tre store bassiner er blevet gravet ud langs Skærup Å. Lige nu er de grå og kedelige, men til sommer vil de være grønne oaser.

Børkop: Tre steder langs Skærup Å i Børkop er der gravet store søer ud. Eller faktisk er de bassiner, der kan bruges til at forsinke det regnvand, som ellers vil til tider vil løbe direkte fra veje og stræder og ud i åen.

Lige nu er de tre bassiner på ingen måder dog klar til at udfylde deres job, men det bliver de. Til sommer er det planen, at den nye park, der skabes langs åen, står klar. Her får de tre bassiner en central rolle som grønne oaser midt i byen.

- Lige nu ser de jo lidt kedelige ud, men vi skal have sået skråningerne til. Vi har ikke helt lagt os fast på, hvilken form for frø-blanding vi kommer til at bruge, men planen er, at der skal skabes en diversitet til fordel for både planter og dyreliv, siger Søren Nellemand, der er byplanlægger hos Vejle Kommune.

Han forklarer, at bassinerne er blevet gravet ud, og den jordtype, der var der, hvor der blevet gravet, er den jordtype, der stadig er der. Der bliver ikke ændret på jordforholdene.

Annonce

Det kommer der i parken

Ud over bassinerne vil der i den kommende park, der skal strække sig langs Skærup Å, også blandt andet blive lavet platforme ude over søerne, et udsigtstårn og en mur til at spille bold op ad.

En stor del af den nuværende Peder Breth Park vil bestå, som man kender den. Det vil sige kælkebakken, madpakkehuset, legepladsen og den lille boldbane forbliver.

Kunstige bække

Ved de tre bassiner er der ligeledes lavet en slags kunstig bæk med masser af sten i bunden. Der vil dog kun være vand i den, hvis søerne er ved at løbe over.

- Hvis der er overløb fra søerne, kan det løbe direkte fra bassinerne og ned i Skærup Å. Vi havde overvejet at lægge det i rør, men har valgt denne måde, hvor man kan følge med i, hvad der sker, siger Kristine Thorsen, der er miljøtekniker ved Vejle Kommune.

Men nok vil vandet i søerne være regn- og grundvand, og derfor som udgangspunkt ret rent, men det vil dog blive forbudt at fiske eller svømme i dem, da der er tale om stillestående vand.

Det ligner en vej fra romertiden, men det er nu et overløbs-bæk, hvor overskydende vand kan løbe fra bassinerne og ned i åen. Foto: Jørgen Flindt
Der er stadig gang i udgravningen af bassinerne. Til sommer skal den nye park stå klar. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce