Annonce
Kultur

De bruger stadig hovederne: Vejle Bibliotekerne arbejder i coronaskjul

Bibliotekschef Mette Høxbro fra Vejle Bibliotekerne har et hus uden brugere i øjeblikket. Men arbejdet ligger ikke stille. Det er rykket til hjemmearbejdspladser, hvorfra der dagligt kommer en strøm af idéer til aktiviteter, der kan tilbydes til brugerne. Den digitale sige af biblioteket er i markant vækst. Arkivfoto: Vejle Bibliotekerne
Selv om Vejle Bibliotekerne er lukkede på ubestemt tid, bliver der stadig arbejdet rundt om i de små hjem. Med projekter og digital service til brugerne, der skal lære nye metoder.

Vejle: - Vi er til stede uden at være til stede.

Ordene kommer fra bibliotekschef Mette Høxbro og gælder Vejle Bibliotekernes forsøg på at give brugerne et tilbud, selv om bibliotekerne er helt og aldeles lukkede frem til 10. maj.

Hun har ikke tal endnu, men siger, at der er et markant øget træk på de digitale tjenester, som biblioteket fortsat kan levere. Det gælder ting som e-reol, filmstriben og licenser til opgaveskrivning.

Lukning for fysisk adgang til bibliotekerne og reservering af materialer ramler sammen med blandt andet gymnasiernes højsæson for opgaveskrivning forud for eksamenerne.

Annonce

Biblioteket 24:7

  • Her er nogle af de tilbud fra biblioteket, som kan bruges døgnet rundt, uanset at coronaen har blokeret den fysiske adgang til biblioteketerne.

eReolen.dk er bibliotekernes tilbud med tusindvis af e-bøger og lydbøger har altid åbent.

eReolenGo.dk: Tusindvis af e-bøger og lydbøger til børnene fra bibliotekerne.

ereolen.global.dk: E-bøger og lydbøger på engelsk - børn og voksne.

Filmstriben.dk: Mange kvalitetsfilm til børn og voksne.

Litteratursiden.dk: Om ny og ældre skønlitteratur og faglitteratur; forfatterportrætter, anmeldelser, lister, temaer og analyser.

Verdensbiblioteket.dk: E-bøger, lydbøger og film på forskellige sprog.

RBDigital.com: Cirka 350 engelsksprogede e-tidsskrifter. Alt fra The Economist til National Geographic, Rolling Stone, Cosmopolitan med mere.

PressReader.com: Over 6000 aviser og magasiner fra 100 forskellige lande - via det lokale biblioteks hjemmeside.

Arrangementer skubbes

- Vi har gjort en stor indsats fra dag 2 i nedlukningen for at være til stede uden at være til stede og fortsætte med at give gode råd til familierne. Mange af de ansatte arbejder hjemmefra og starter hver dag med at få ideer til ting, vi kan lægge ud på vore platforme - forslag til, hvad man kan lave i den nye situation.

- Man vil møde ideerne via vores e-reols-app. Og så bruger vi også muligheden for at gå i dybden med forskellige udviklingsprojekter og ser på, om vi har nogle renoveringsting, der kan gennemføres nu, hvor der er lukket, forklarer Mette Høxbro.

Når det gælder arrangementer, kan man se på hjemmesiden, at de er aflyst foreløbig april ud, men med lukning frem til 10. maj - mindst, kommer der selvfølgelig flere aflysninger.

- Vi følger et forsigtighedsprincip og ser på det uge for uge. Mange af vore ting kan relativt nemt flyttes, siger hun.

Stigende tal på landsplan

Ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening viser nye tal viser, at bibliotekernes eReolen i den første karantæneperiode, fra den 12. til 19. marts 2020 havde et gennemsnitligt dagligt udlån af e-bøger og netlydbøger på 24.001, mod et gennemsnitlig dagligt udlån på 15.607 i februar 2020.

Udlånet via Bibliotekernes Filmstriben var i uge 8 (17. til 23. februar) samlet på cirka 26.000 visninger, mens det i uge 12 (16. til 22. marts) var steget til mere end det dobbelte med 55.000 visninger pr. uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce