Annonce
Jelling

De er flygtet fra krig og har ventet adskillige år på svar: Her finder Harleen og Rashmee ro ved symaskinen

Sy-projekt i Spinderihallerne med kvinder fra asylcentret. Bag It Up
Det startede som et genbrugsprojekt, men nu er 'Bag It Up' blevet en hjælp til kvinder, der er flygtet fra krig og har brug for at mærke fællesskabet og livet igen.

Jelling: Der bliver klippet op, sat tråd i nåle og syet tøj i lange baner i Spinderihallerne hver onsdag formiddag. En masse kvinder fylder rummet med snak og indimellem er der en pause, når symaskinen skal trådes.

Kvinderne kommer alle fra Røde Kors' asylcenter i Jelling, og de syr som en del af projektet 'Bag It Up'.

For de fleste af kvinderne er turen ind til Spinderihallerne hver onsdag morgen et tiltrængt pusterum fra asylcentret, hvor hver dag går med at vente og vente og vente. Vente på en afklaring på deres fremtid.

Annonce

- Det er rigtig dejligt at komme her. Det får ens tanker væk fra hverdagen, og jeg nyder at være sammen med de andre kvinder, siger 33-årige Harleen, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen.

Der er stor koncentration hos Rashmee, når hun hver onsdag mødes med andre kvinder fra asylcentret for at omdanne gammelt tøj til nyt i Spinderihallerne. Foto: Anne Cecilie Emmery

Hun kommer fra Nepal, men har boet i Danmark i 10 år. I to år har hun nu været på centret i Jelling.

- Det er hårdt at gå og vente. Mine børn er født i Danmark, og de føler sig som danske. Jeg har også snart boet i Danmark i halvdelen af mit liv, og det her er mit hjem nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvis jeg skulle sendes tilbage til Nepal, siger hun.

Bæredygtigt projekt

Projektet 'Bag It Up' blev sidste år startet af Camilla Bjerre. Hun er uddannet grafisk designer og arbejder til dagligt som selvstændig.

- Jeg havde et ønske om at lave et projekt, hvor man kunne udnytte alt det tekstil, som bliver smidt ud, men som sagtens kan genbruges, uden at man behøver at ødelægge det først, siger Camilla Bjerre.

Sammen med Vejle Kommune udviklede hun derfor en ide til, hvordan mindre plastik og mindre spild kunne kombineres.

- Der er så meget tøj, som ikke fejler noget, og det vil vi gerne genbruge. Derfor får vi nu leveret noget af alt det tøj, Røde Kors modtager, og så klipper vi det op og syr det om til genbrugs metervarer. Det er blandt andet gamle denim jeans, skjorter og sengetøj.

Rikke Baunbæk og Camilla Bjerre står bag projekt 'Bag It Up', hvor kvinder fra asylcentret i Jelling er med til at forvandle gamle bluser og bukser til smarte tasker. Foto: Anne Cecilie Emmery

Sammen med Rikke Baunbæk, der er uddannet designer, står de to kvinder nu for at forvandle gammelt tøj til farverige tasker. Det hele sker med hjælp fra kvinderne fra asylcentret.

Annonce

Et frirum for kvinder

For 35-årige Rashmee er sy-projektet blevet et pusterum og et sted, hvor kreativiteten kan få frit spil.

- Vi får lov til selv at være med til at sammensætte farver og forskellige materialer, og det er rigtig dejligt. Jeg kan især godt lide denim.

I Nepal, hvor jeg kommer fra, går man i sit tøj, til det går i stykker. Men det gør folk i Danmark ikke.

Harleen, 33 år

Rashmee kommer fra Indien og har boet i Danmark i seks år. Hun har ikke været vant til konceptet med at upcycle gammelt tøj i Indien.

- Det er ikke normalt at genbruge på samme måde i mit hjemland. Der er det måske mere smykker, man laver af lidt forskellig genbrugsmateriale, siger hun.

De færdige tasker ser alle forskellige ud, fordi de er lavet af genbrugsmaterialer. Foto: Anne Cecilie Emmery

Også Harleen nyder at se, hvordan der bliver tænkt bæredygtigt i projektet.

- I Nepal, hvor jeg kommer fra, går man i sit tøj, til det går i stykker. Men det gør folk i Danmark ikke. Her smider de det bare ud og køber nyt. Så tøjet fejler jo ikke noget, og derfor er det rigtig fedt, at vi kan få noget andet ud af det, siger hun.

Annonce

Drømmer om mere

Lige nu er kvinderne i gang med en stor bestilling fra Vejle Kommune, men for de to iværksættere, er ambitionerne store.

- Vi har faktisk meget travlt lige nu, og vi vil gerne kunne begynde at lavet andet end tasker. Det kunne også være punge, toilettasker og diverse julepynt såsom julesokker og kræmmerhuse, siger Camilla Bjerre.

Hver taske får et mærkat med 'Bag It Up', så folk ved, at det er kvinder fra asylcentret, som har været med til at lave dem. Foto: Anne Cecilie Emmery

Projektet er drevet af frivillige kræfter, og ifølge Rikke Baunbæk kan de godt bruge mere hjælp.

- Vi kan sagtens bruge flere frivillige hænder, og hvis nogen ligger inde med en gammel symaskine, de ikke bruger mere, vil vi også gerne modtage den. Lige nu har vi kun nogle gamle symaskiner, og det er ikke alle, der fungerer lige godt, siger Rikke Baunbæk.

Ifølge Camilla Bjerre er det bedste ved projektet at se, hvordan kvinderne fra asylcentret udvikler sig.

- De er så dygtige og vi kan se, hvor stolte de er af de færdige produkter. Når man tænker på den hverdag de har, og alt det de kommer med, synes vi bare, at de er helt vildt seje. De får energi af at være her, og vi får energi fra dem, siger Camilla Bjerre.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce