Annonce
Ikast-Brande

De første sammensvejsninger til skaterne er klaret

USZ-formand Rune Lyager (t.h.) dirigerer med tropperne. Foto: Mikael Lund
Annonce

Brande: For en uge siden gik arbejdet med at etablere et nyt, udendørs træningsområde i forbindelse med skaterhallen på Mylius-Erichsensvej for alvor i gang.

Før sommerferien fik street sport-foreningen Urban Street Zone Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalgs velsignelse til at bruge halvdelen af et bevilget ekstraordinært udviklingstilskud på 300.000 kr. til at etablere en udendørs skaterpark i forbindelse med foreningens 2 skaterhaller på Mylius-Erichsensvej, og sidste mandag blev de første elementer til nyskabelsen leveret.

Blokvognen fra vognmand Michael Andersen var tungt læsset med de første jernelementer hentet på Serup Olesens fjernlager, og senere på dagen ankom de første læs sand med en anden lokal vognmand, Knud Sørensens biler.

Sidste mandag formiddag blev de første samlinger svejset, og så var arbejdet med det nye udendørsområde for alvor i gang. Bag visiret gemmer Thomas Meyer Jensen sig. Foto: Mikael Lund

Thomas Meyer Jensen og Jonas Korsager, der begge selv er skatere og har været medlemmer af foreningens bestyrelse siden starten, kastede sig straks over monteringen af de tunge jernelementer, som sammen med en travers fra en loftskran skal udgøre afgrænsningen af området, der vil blive belagt med en specialblandet beton fra IBF.

Det nye udendørsområde skal stå klar til officiel indvielse lørdag d. 26. september, samme dag som den første udgave af ”Urban graffiti festival” med deltagelse af 10 danske graffiti-kunstnere afholdes udenfor skaterhallen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce