Annonce
Vejle

De fleste studerende er hjemsendt: Men politiskolen fortsætter undervisningen - i udvalgte fag

Uddannelsescenter Vest, politiets nyåbnede skole i Vejle, gennemfører fortsat undervisning trods corona-nedlukningen. Men der er kun tale om den mest nødvendige undervisning, som ikke kan gennemføres online, understreger rektor. Foto: Mette Mørk
Der bliver stadig undervist på politiskolen i Vejle; blandt andet i skydning, magtanvendelse og patruljekørsel. Men den fortsatte undervisning skyldes udelukkende, at politieleverne er en del af det nationale politiberedskab, understreger rektor Jan Bjørn.

Vejle: Det kan nok undre nogen, at mens andre studerende er hjemsendt fra deres uddannelser, så fortsætter politiskolen i Vejle - og dens tvilling i Brøndby - tilsyneladende ufortrødent med at undervise de danske politiskoleelever.

Men helt så simpelt hænger det ikke sammen, understreger Jan Bjørn, rektor for begge politiuddannelsescentre.

Han understreger først og fremmest, at under 30 procent at den normale undervisning sker ved fremmøde. Resten foregår virtuelt.

Annonce

- Det eneste, man møder frem til af undervisning, er ting, der ikke kan gennemføres virtuelt: Det er skydning, køreuddannelse og magtanvendelse. Og så er det klart, at der er eksamener, hvor vi også har eleverne inde, siger Jan Bjørn.

Ellers mangler der betjente

Og hvorfor kan lige netop denne undervisning, som i flere tilfælde endda kræver, at eleverne er i direkte nærkontakt med hinanden, ikke udskydes eller springes over?

Det har Jan Bjørn også en forklaring på:

- Det er en risiko, vi er nødt til at tage, for det er vigtigt for eleverne at kunne håndtere forskellige situationer, før de bliver sendt ud i praktik i politikredsene. Hvis de ikke har de kompetencer, kan vi ikke sende dem ud til politikredsene, og det kan ingen være tjent med, siger Jan Bjørn og fortsætter:

- Så al den uddannelse, vi gennemfører nu, er vurderet til at være forretningskritisk.

Det forretningskritiske består, ifølge Jan Bjørn i, at politiskolens elever er den del af det samlede, nationale politiberedskab, som jævnligt indsættes i forbindelse med operative indsatser.

- De første 500 elever vi optager årligt, er faktisk nogen, der skal afløse folk, som går på pension eller af anden grund forlader politiet. Så hvis vi lukkede al uddannelse ned, ville der mangle 500 politifolk i løbet af et år i runde tal, påpeger Jan Bjørn og tilføjer, at skolens elever er ansat af dansk politi.


Vi styrer efter at gøre det rigtige i tæt samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor mener vi, at vi som ledelse kan stå fuldt på mål for den måde, vi driver uddannelsen på.

Jan Bjørn, rektor for politiskolerne i Brøndby og Vejle


Derfor er skolen og dens elever også en del af den arbejdsgiverundtagelse, som er vedtaget i forhold til corona-forsamlingsforbuddet.

Annonce

Stram styring

Men selvom der stadig foregår nogen undervisning på politiskolen, så sker det under stram styring og i tæt samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, garanterer rektor.

- Vi opfordrer alle studerende og ansatte til at blive testet mindst en gang om ugen. Vi spritter af, går med mundbind, når vi færdes på skolen, og så holder vi al den afstand, vi kan, siger Jan Bjørn.

Han fortæller, at der lige nu er i alt tre smittede på landets to politiskoler.

- Når én bliver smittet, sender vi hele klassen hjem og de seks til otte undervisere, som har haft dem. De bliver alle testet på 4. og 6. dagen, efter de har haft kontakt med den smittede og møder først ind, efter at de er testet negativt i anden test.

Rektor Jan Bjørn har ikke indtryk af, at der har været smittekæder blandt eleverne. Men er der alligevel utrygge elever, bliver der taget hånd om dette, understreger han.

Samtidig tilføjer han, at flertallet af eleverne faktisk er af den holdning, at politiskolerne skal åbne endnu mere for det fysiske fremmøde igen.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Hedensted

Afsked med en svækket kæmpe ved kirke: - Vi tør ikke lade det stå mere

Annonce