Annonce
Egtved

De gør det i London, Berlin og New York - og... Egtved gør det

Idérigdom og masser af gode dialoger var i den grad til stede ved BID-mødet i Egtved Idræts-og Multicenter. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Siden 2017 har Egtved deltaget i BID-møder, hvor omdrejningspunktet er at udvikle byen og omegn til glæde for både borgere, foreninger og erhvervslivet.

Annonce

Egtved: I store metropoler som London, Berlin og New York, har man med stor succes udviklet byrummet ved hjælp af BID-projekter, og det samme kan sagtens lade sig gøre for Egtved.

Ved det seneste BID-møde i Egtved Idræts- og Multicenter mødte 35 personer op for at være med til at udvikle Egtved og omegn i samarbejde med BID-konsulent Mikkel Niess og administrativ konsulent, Trine M. Laursen fra Vejle Kommune.

BID-møderne har været afholdt i Egtved siden juni 2017, og der har fra tid til anden været svingende antal deltagere, men der er ingen tvivl om, at man i Egtved meget gerne vil dette BID-samarbejde.

Hvad tænker I om BID, hvorfor skal vi have det i Egtved, lød spørgsmålet fra Mikkel Niess, der gerne ville genopfriske mødedeltagernes tanker om og ønsker til samarbejdet. Nogle af svarene lød således: Vi har brug for at stå sammen, og det hjælper BID os med. Vi har brug for et spark bagi, som kommer udefra, så vi kan se tingene på en anden måde.

BID-Projektet

BID står for Business Improvement Districts, og det er en samarbejdsmodel, hvor kommunen og alle interessenter i et område kan mødes og styrke samarbejdet, forme udviklingen og skabe arrangementer sammen.Helt grundlæggende handler BID-konceptet om, at kommune og by i samarbejde har til formål at styrke udviklingen i byen. Her kan BID være økonomisk og knowhows-mæssig fødselshjælper til etablering og finansiering af projekter, der handler om byforskønnelse og kan også levere serviceydelser mht. markedsføring, events og diverse borgergenererede aktiviteter og tiltag.

På den ideologiske bundlinje for BID står et mantra om, at resultatet skal medføre et bedre byrum for borgerne samt øget konkurrenceevne, øget kundestrøm og ejendomsværdi. En god sidegevinst kunne så være øget bosætning i byen/området. Erfaringer fra New York, London, Hamburg, Dublin og mange andre byer tyder på, at BID-projekter i den grad er med til at udvikle det offentlige byrum i samarbejde mellem kommune og private aktører.

- Det må gerne blive endnu vildere, lød det fra BID-konsulent, Mikkel Niess (ses yderst til venstre), til dagens deltagere. Hans opfordring til at man i Egtved gerne må bruge endnu større armbevægelser for at udvikle byrummet faldt i god jord. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Ikke langt fra tanke til handling

- Fordelen ved BID-konceptet er, at der ikke er ret langt fra tanke til handling. Vi står også klar med penge i en vis størrelsesorden til de forskellige tiltag, og det betyder, at man som forening, butik eller borger hurtigt kan se sit projekt eller aktivitet omsat til handling, pointerede Mikkel Niess. Og det er netop dét, at man som by og lokalområde med stor fordel kan gøre kæmpe nytte af, hvilket Egtved meget gerne med endnu større armbevægelser end hidtil vil gøre en indsats for.

Hvem vil man gerne have flytter til Egtved, hvordan kommer man i kontakt med dem, og hvordan markedsfører man byen, var et af dagens store temaer på mødet. Og her kom man blandt andet ind på værdien af mere brug af Facebook, Google Adwords, YouTube og trykte medier. En gruppe vil nu sætte sig sammen og finde frem til nye og spændende løsninger.

Sidste år afholdt byen "Mød Egtved"-arrangementet, og det samme vil man gøre i år, men med endnu mere fokus på, hvordan man kan fange interessen for potentielle nytilflyttere. Der blev blandt andet budt ind med et tilbud om at lave en film om Egtved med udgangspunkt i "Mød Egtved".

Under dagens workshop og brainstorm blev der flittigt gestikuleret og forklaret. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Hvordan optimeres Aftensang

Blandt aftenens emner var ogsa udviklingen af Aftensang. Hvordan gøres gaden mere hyggelig, samlende og spændende for alle. Ved en brainstorm, hvor alle begrænsninger blev smidt overbords, kom blandt andet disse tanker frem: Lav en Wall of fame, farvede bænke, springvand til at lege i, motionsområde, legeplads, grønne oaser, belysning på bygninger, 3D på vejen og bænke med lyd og historier. Der blev i første omgang besluttet at teste tre områder af på Aftensang med pallemøbler og kunst, og en arbejdsgruppe er allerede i gang med at gøre disse tanker til handling.

Blandt mødets øvrige emner var også den forestående sommerfest, Egtved IF's ønsker om at tjene flere penge til klubben, Egtved Pigens Dag, udviklingen af projekt Egtvedpigens Grav og så blev der besluttet, at man vil opsætte store bannere ved byen med teksten "Jeg elsker (vises som et hjerte, red) Egtved, derfor støtter jeg lokalt".

Næste BID-møde bliver 17. juni i Roberthus, og igen opfordres alle interesserede i at møde op.

Under dagens workshop og brainstorm blev der flittigt gestikuleret og forklaret. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Bare forestil jeg, at I ingen begrænsninger har og lad fantasien få frit spil, sagde Trine M. Laursen da hun satte workshops i gang omkring udviklingen af Aftensang. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce