Annonce
Erhverv

De graver foran lille butikscenter: Vi støvsuger måtten fem gange om dagen

I Jellings lille butikscenter, Runecentret, har man siden august været ved at renovere pladsen og vejen foran. Snart er første etape overstået, hvorefter anden etape på Stationsvej kan begynde. Foto: Morten Pape
Pladsen foran Runecentret i Jelling er under renovering. Og selvom det larmer, roder og støver, er forretningerne ved godt mod. - Men vi glæder os da til, at det er færdigt, lyder det fra butiksindehaver.

Jelling: Vakuumløfteren tager en flise og fører den hen til brolæggeren. Han sidder på knæene og er parat til at placere flisen det helt rigtige sted. Én efter én lægges fliserne ned, hvorefter de bankes ordentligt på plads med en knopstang.

Der bliver arbejdet og knoklet foran Runecentret i Jelling. Her er pladsen foran under forvandling, så det bliver shinet op til et mere moderne torv foran det lille butikscenter, som rummer tøjbutikken Miss It, gavebutikken Kræs, frisøren Eventyrspejlet, Realmæglerne, en kostvejleder og Jelling Radio-TV.

- Håndværkerne gør et godt stykke arbejde. Selvfølgelig roder og larmer de indimellem, men vi er godt mod, for vi kan se, at arbejder rykker fremad. Men vi glæder os da til, at det er færdigt, for vi er ofte nødt til at støvsuge måtten fem gange om dagen, for der kommer virkelig meget sand ind, lyder det fra Pia Davidsen, indehaver af Kræs.

Annonce

Vores held er, at vi udleverer pakkepost, så mange folk skal nok finde herind for at hente deres pakker. Desværre er der ikke så mange impulskøb og småsalg, som der plejer at være, så det er noget, der kan mærkes på omsætningen.

Pia Davidsen, indehaver af Kræs

Omsætning er faldet

Hun erkender, at der har været udfordringer med at få kunderne ind i butikken på grund af renoveringsarbejdet.

- Vi er selvfølgelig trætte af, at folk har svært ved at finde ind i butikken, fordi der er en byggeplads foran. Vores held er, at vi udleverer pakkepost, så mange folk skal nok finde herind for at hente deres pakker. Desværre er der ikke så mange impulskøb og småsalg, som der plejer at være, så det er noget, der kan mærkes på omsætningen. Men vi prøver at have de positive briller på og glæde os over, at de snart er færdige, siger Pia Davidsen.

Efter planen skal arbejdet foran Runecentret være færdig først i november. Derefter fortsætter arbejdet med Stationsvej-renoveringen, som består af nyt fortov, parkeringspladser, brolægning af vejen og beplantning. Dette arbejde forventes at vare frem til maj 2020.

- Vi glæder os til, at det bliver mere tilgængeligt. Og heldigvis er pladsen foran klar til brug, inden julehandlen for alvor begynder. Her håber vi naturligvis på god opbakning fra særligt de lokale, for vil man have lokaler butikker i morgen, skal man huske at handle der i dag, siger hun.

1. december har Pia Davidsen haft gavebutikken Kræs i to år, efter hun overtog den 1. december 2017 fra Marlene Nicolajsen, der skabte butikken otte år forinden.

Runecentret

  • I dag rummer Runecentret både butikker og udlejning af lejligheder, men engang var det et mejeri.
  • Bygningen blev opført i 1937 af Jelling Andelsmejeri, som var mest kendt for sin hytteost.
  • Efter flere års politisk behandling kunne arbejdsfolkene gå i gang med at renovere pladsen foran centret i august 2019. Dette arbejde forventes færdig i november, hvorefter selve Stationsvej ligeledes skal have en ordentlig renovering.
  • Runecentret ejes af Niels Kjærgaard og familie.

Kilde: Jellingguiden

Det regnfulde vejr har været en udfordring for arbejdsfolkene, men det ser ud til, at de nogenlunde holder tidsplanen. Foto: Morten Pape
Iindehaver af Kræs, Pia Davidsen, kan mærke på omsætningen, at der er færre kunder end tidligere på grund af renoveringsarbejdet. Arkivfoto: Nicolai Svante Skovgård
Vejle Kommune og Runecentret har finansieret renoveringsprojektet. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rapper synger: 'En panser skal ligge i graven'. Nu skal han optræde for de unge i Løget

112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce