Annonce
Kultur

De søde pingviner gør det igen: Band med Vejle-rødder når toppen i Tyskland

Nice Little Penguins fyldte for nogle uger siden Vejle Midtpunkt ved FredagsLive. Nu er gruppen nummer 1 på en tysk hitliste med en version af gruppens 25 år gamle hit "Flying" - på tysk. Arkivfoto: Yilmaz Polat
For 25 år siden havde Nice Little Penguins et kæmpehit med "Flying". Nu gentager gruppen successen med en tysksproget version.

Vejle: Nice Little Penguins har gjort det igen: Nået toppen med deres clame-to-fame-sang "Flying". 25 år efter udsendelsen af originaludgaven er en tysksproget version af sangen nu topnummer på en tysk hitliste. Det fremgår af et Facebook-opslag fra gruppen fredag formiddag:

"Så gik "Frei Sein", vores egen tyske fortolkning af 1994-hittet "Flying’" nummer 1 på Die Deutsche Hitparade på den store radio MDR i Sachsen. Tak til alle, der har sendt en dansk stemme ned over grænsen - det betyder noget!"

Gruppen er selv lidt overrasket over livskraften i det nummer, fremgår det samme sted.

"Det havde vi, helt ærligt, ikke forestillet os den aften i efteråret 1993, da vi for sjov indspillede en demo af den sang, Michael havde skrevet til en eksamensopgave på seminariet ti år inden. Arrangementet var stort set, som det endte med at blive på pladen - dog blev soloen spillet på stemte vinglas. Vi hørte noget Bonzo Dog Doo-Dah Band i sangen, og det gør vi såmænd stadigvæk," skriver gruppen.

Den har rødder i Vejleområdet, hvor dens karriere begyndte for tre årtier siden. For nylig fyldte gruppen Vejle Midtpunkt til en eftermiddagskoncert ved et af Bygningens FredagsLive-arrangementer.

Gennem alle årene sagde gruppen nej til tyske forespørgsler om tilladelse til at genindspille nummeret.

- Hvis nogen skulle gøre det, skulle det være os selv, sagde Bo Feierskov, bassist og forsanger i gruppen, for nylig til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce