Annonce
Børkop

De savner allerede Lance i Smidstrup

Mange mødte frem for at tage afsked med skoleleder, Lance Luscombe (til højre). Her er der skoleledelsen fra Gårslev Skole. Foto: Jørgen Flindt

Elever, forældre, kolleger og folk fra området tog tirsdag afsked med skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole, Lance Luscombe. Og han vil blive savnet. Det var der bred enighed om.

Smidstrup: Øv. Træls. Det var blandt de ord, der blev nævnt inde i skolens gymnastiksal, da Smidstrup-Skærup sagde farvel til skolelederen gennem otte år, Lance Luscombe.

Han skal nu være skoleleder på Bredagerskolen i Jelling.

Inde i gymnastiksalen var der nu også andre ord.

- Lance, vi er dybt taknemmelige for, hvad du har gjort for skolen, og vi kommer til at savne dig. Vi ønsker dig al mulig held og lykke i nye job, og vi ved, at Jelling roligt kan glæde sig, sagde Kamilla Christensen, da hun, og sønnen Kristian, kom forbi for at tage afsked med den populære skoleleder.

- Det er personen Lance, vi er så glade for. Han har den der aura, der gør, at alle føler sig trygge. Det smitter af på børnene, og jeg har selv gået her på skolen i Smidstrup, og det var ikke altid lige godt. Så det er på grund af Lance, at vi valgte, at vores børn også skulle gå på Smidstrup-Skærup Skole, for under hans ledelse er det blevet en fantastisk skole. Vi skylder ham en kæmpe tak, sagde Kamilla Christensen, inden hun og sønnen satte sig ned med et stykke kagemand

- Det er personen Lance, vi er så glade for. Han har den der aura, der gør, at alle føler sig trygge

Tegning ændrede elev

Imens kunne Lance Luscombe tage mod de fremmødte.

- Det er vemodigt, men i morgen skal jeg rundt i alle klasserne med flødeboller, så jeg er ikke helt færdig endnu, sagde han.

Han forklarede, at han havde fået mange tilkendegivelser fra elever, både nuværende og tidligere, samt fra forældre og ansatte, og den slags luner.

- Der var blandt andet en, som skrev, at hendes datter havde fortalt om en oplevelse fra femte klasse, hvor jeg åbenbart dengang havde undervist hende i matematik. Det var i starten af min tid her i Smidstrup, og her havde datteren haft problemer med geometri. Jeg kan ikke huske det, men jeg havde åbenbart tegnet en bil, hvor jeg sad indeni og smilede, og på bilen var der jo hjul. Og de hjul brugte jeg til at forklare om geometri. Det havde bevirket, at datteren fik knækket koden. Hvorfor det lige virkede på hende, ved jeg ikke, men det virkede. Det er den slags oplevelser, der gør, at man arbejder med undervisning. Wow, sikke en forskel man kan gøre for andre mennesker, sagde han.

Annonce

Snart Jelling

Lance Luscombe har officielt sidste dag på Smidstrup-Skærup Skole onsdag den 31. oktober, og den 1. november starter han som skoleleder på Bredagerskolen.

Det er viceskoleleder Marianne Agerskov Møberg, som bliver fungerende skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole, indtil der er fundet en ny.

Annonce
Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Her kan du komme til at holde i kø: Motorvejsbro i Vejle får lysregulering i 10 uger

Billund For abonnenter

Filskov Kro mangler medarbejdere: - Vi har sagt rigtig meget nej, og det gør virkelig ondt

Vejle Boldklub

VB siger farvel: Midterforsvarer skifter til Skotland

Kultur

Ustadigt vejr holder ikke Verdensballetten tilbage: - Vi har aldrig aflyst en forestilling på grund af dårligt vejr

Alarm 112 For abonnenter

Mystisk rød lastbil efterladt tæt ved turistattraktion: Chauffør er kørt til hjemland i nyindkøbt personbil - landbetjent føler sig magtesløs

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Børkop

Kunstner deler kreative tip: Sådan giver du genbrugsguld nyt liv

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Vejle

Forening får stor gave: Nu kan vi virkelig gøre en forskel

Kultur For abonnenter

Han kan ikke spille et instrument, men han har et monsterhit: Vejledreng har fået amerikansk pladekontrakt

Erhverv

Anni og Lars hitter med nyt tiltag på tankstationen: Kunderne kommer fra hele landet

Annonce