Annonce
Vejle

De seks smages magi

Annonce

I vores iver efter at leve sundt overgiver vi os ofte til kalorietællingens tyranni. Vi tænker på logisk vis, at hvis vi kontrollerer vores indtag af kalorier, har vi en direkte vej til vægttab og dermed sundhed og lykke. På den måde flytter vi desværre fokus fra det livgivende og nærende ved at spise til noget mindre værdigt og glædesfyldt.

I den traditionelle sundhedsvidenskab ayurvedas perspektiv er ikke to mennesker og dermed fordøjelsessystemer ens. Nogle mennesker forbrænder naturligt mere kraftfuldt end andre, og det er forskelligt, hvad der er godt for os at spise.

Kosten i ayurveda handler ikke om vægt, men om, hvad der giver os fysisk, følelsesmæssig og mental balance. Og der findes i øvrigt ikke en idealvægt, idet vores krops konstitutioner er vidt forskellige fra menneske til menneske.

Et godt sted at begynde den ayurvediske sundheds rejse er at flytte fokus fra kalorier til de seks smage: sød, salt, sur, bitter, krydret og sammensnerpende.

Når vi får alle seks smage i et måltid, føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge. Det er gældende for os alle.

Og dykker du dybere ned i ayurveda og lærer din krop-sind konstitution at kende, vil du finde ud af, at der er nogle smage, du bør skrue op for, og nogle andre, du skal nedtone.

I første omgang anbefaler jeg, du bliver fortrolig med smagene og går på kærlig opdagelse i dem, når du laver mad eller vælger fra menukortet.

Spørg dig selv: Får jeg alle smagene i dette måltid?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hov - pludselig indrømmede kommunen, at der faktisk var personaleflugt: Hjemmeplejedistrikt overvåges frem til næste sommer

Vejle

Indbrud i Løget og Finlandsparken

Egtved For abonnenter

Maria mødte en 'vanvidsbilist, som forsøgte at køre mig af vejen': To andre kvinder har oplevet noget lignende

Annonce