Annonce
Debat

Efter kritik fra studerende om for meget teori: De studerende skal rustes til meget mere end håndværk i den moderne sygepleje

Jonna Frølich. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Hvordan bliver sygeplejerske-studerende bedst muligt rustet til arbejdsmarkedet?

Og er der for meget teori på studiet, når sygeplejefaget langt hen ad vejen handler om håndelag?

Anne Munck. Pressefoto

Dét er emner, som ofte bliver debatteret - også hos de studerende, som lige nu går på VIA's sygeplejerskeuddannelser i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Herning.

Debatten er vigtig, for sygeplejersker skal selvfølgelig have en uddannelse, der klæder dem optimalt på til deres fremtidige job, hvad enten det bliver på en hjerteafdeling, en kræftafdeling, en børneafdeling, en medicinsk afdeling, en plejehjemsafdeling, inden for psykiatrien eller helt andre steder.

Konkret er sygeplejerskeuddannelsen en generalistuddannelse, hvor 57 pct. foregår på studiet og 43 pct. i praksis gennem praktikperioder.

Da det danske sundhedsvæsen er særdeles komplekst og højt specialiseret, når de sygeplejestuderende ikke at lære om alt i sygeplejen.



Da det danske sundhedsvæsen er særdeles komplekst og højt specialiseret, når de sygeplejestuderende ikke at lære om alt i sygeplejen.



Derfor er det også en fast aftale med praksis, at nyuddannede sygeplejersker i den første tid på arbejdsmarkedet kan og skal trække på hjælp og viden til en del patientopgaver fra erfarne kolleger.

Det er essentielt at være opmærksom på, at sygepleje ikke alene handler om håndelag i forhold til uhyre vigtige opgaver som at afhjælpe et hjertestop og give kemo.

Faget handler i høj grad også om at have forståelse for det menneske, den enkelte patient er, om at kunne analysere, reflektere og træffe beslutninger, om at agere innovativt og handlekraftigt - samt mange øvrige kompetencer.

Derfor er der behov for, at sygeplejerske-uddannelsen foruden håndelag giver et solidt teoretisk fundament.

I øvrigt foregår en meget stor del af studietiden i simulationslaboratorier, hvor de sygeplejestuderende bliver trænet i praktiske discipliner.

Enhver uddannelse kan blive bedre, og vi har fokus på at rette op på hængepartier.

Men vores erfaring er, at de studerende efter den 3,5 årige sygeplejerskeuddannelse har en ballast, der gør, at de er klar til at pleje patienter, at samarbejde med kollegerne og at tackle de mange krav, som sundhedsvæsnet stiller.

At de nyuddannede sygeplejersker har de rette kompetencer, bekræfter både positive tilbagemeldinger fra praksis og det faktum, at så godt som alle sygeplejerskestuderende går direkte i job efter dimission.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce