Annonce
Jernbryllup

De var naboer som børn - nu har de været gift i 70 år

Jenny og Abel Rasmussen bor på Skolestien i Brande, hvor de befinder sig godt. - Vi bliver så godt hjulpet her, lyder det fra parret, der til-sammen er 190 år. Foto: Villy Guldbrand Jensen
Jenny og Abel Rasmussen fejrer jernbryllup.
Annonce

Brande: Mandag 18. maj er det 70 år siden, Jenny og Abel Rasmussen blev gift i Brande Kirke.

- Jeg husker tydeligt, at provst Otte, som viede os, sagde: "Ja, så kan I jo fejre guldbryllup i år 2000".

- Det syntes vi jo nok lød lidt langt ude i fremtiden, fortæller Abel Rasmussen, men nu er det allerede 20 år siden.

At Jenny Hansen og Abel Rasmussen fandt sammen for efterhånden mange år siden var ikke den store overraskelse, idet de voksede op som naboer på to gårde - kun 500 meter fra hinanden.

- Ja, men jeg voksede op i Askær, hun i Langkær, indskyder Abel Rasmussen, der galant tilbød Jenny plads på sin cykel, når de skulle hjem fra skole i Askær.

- Ja, det var sært, jeg turde, indskyder Jenny.

18. maj 1950 sagde parret ja til hinanden i Brande Kirke, og bryllupsfesten blev holdt hos brudens forældre, Kristine og Niels Hansen, i laden, der blev ryddet til lejligheden, på gården i Langkær.

Parret overtog brudgommens fødegård, Storbank, som forældrene Maria og Rasmus Rasmussen havde drevet i mange år.

- Jeg var den yngste ud af en søskendeflok på fem, og det lå hele tiden i kortene, at jeg skulle overtage gården og de 34 tønder land, når tiden kom, fortæller Abel Rasmussen, der sammen med Jenny drev gården i mange år, inden sønnen Bent tog over.

- Selv om 34 tønder land ikke lyder af meget, så havde vi nok at se til, lyder det fra parret, der dog senere tog sig en luksus, som man ikke var vant til ude på gårdene: at tage på ferie.

- Det var Jenny, der gerne ville afsted på ferie, indskyder Abel, der indrømmer, at han også nød deres mange ture.

Specielt tre ugers ferie med tog rundt i Norden og med telt som oppakning husker parret tilbage på med stor glæde.

- Vi har også rejst i England og Skotland - og altid med tog.

- Her mødte vi herlige og gæstfrie mennesker, og selv om vi ikke kunne et eneste ord engelsk, lykkedes det os alligevel at gøre os forståelige, fortæller Jenny.

Da parret sidst havde rund bryllupsdag, blev det fejret med en stor fest.

- Vi troede, der ville komme omkring 40, men der kom 60, fortæller Jenny.

Men denne gang skal det ikke fejres.

- Og vi må jo heller ikke, siger Abel, der giver udtryk for, at han sagtens kan fejre dagen hjemme i sofaen på Skolestien i Brande sammen med Jenny.

Jenny og Abel Rasmussen har to børn, Irene og Bent, og fem børnebørn.

Irene bor sammen med sin mand på Djursland, og Bent har overtaget fødegården i Askær.

Jeg er nok en mand, der hænger ved. Jeg har for eksempel været chefkonferencier på Skanderborg Festival (Smukfest, red.) i 30 år, arbejdet sammen med Jan Monrad i over 30 år og været gift med min kone, Marianne, siden 1972. Jeg kan lide kontinuiteten.

Søren Rislund

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce