Annonce
Debat

Debat: Gensyn med Knut Hamsun - En mesterlig forfatter, en politisk dilettant

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Må man lade den norske forfatter Knut Hamsun (1859-1952) tale svensk og hans norske ægtefælle, Marie, dansk? Normalt ikke. Undtagelsen er filmen Hamsun (1996), som for nylig blev vist på DR2. Max von Sydow og Ghita Nørby er så fantastiske i de bærende rollerne, at man hurtigt glemmer den sproglige skepsis, man måtte nære.

Hamsun-filmen, som skildrer de sidste 10-20 år af den kontroversielle norske forfatter og Nobelprisvinder liv, er baseret på Thorkild Hansens bog Processen mod Hamsun og Marie Hamsuns Regnbuen. To svenskere, Per Olov Enquist og Jan Troell, står for manuskript og instruktion. Alt i alt et smukt skandinavisk samarbejde både foran og bag kameraet.

Hamsun-filmen viser, hvor komplet umulig Knut Hamsun må have været at leve sammen med. Det mere end anede man nu allerede i den selvbiografiske roman ”Sult” (1890). Bogen om den unge Hamsuns overlevelseskamp indledes sådan: ”Det var i den tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige by, som ingen forlader, før han har fået mærker af den." Fra de første linjer har forfatterstemmen den form for selvfølgelig autoritet, der ophæver tid og sted. Mesterligt.

Den gamle Hamsun, som vi møder i filmen fra 1996, lider ingen materielle afsavn. Til gengæld er han tunghør. Politisk set er han komplet tonedøv. Han skriver et mindeord for Hitler den 7. maj 1945, hvor han udnævner føreren til ”en kriger for menneskeheden” og ”en reformatorisk skikkelse af højeste rang”. Ingen af Donald Trumps medløbere ville bære sig så vanvittigt ad – uden sammenligning i øvrigt. Knut Hamsun var ikke et politisk menneske i gængs forstand.

På baggrund af Knut Hamsuns sværmen for tysk åndsliv og hans forestillinger om Norges fremtrædende plads i et kommende storgermansk verdenssamfund, er det ironisk, at han ikke selv kan et ord tysk. Hans ægtefælle må tolke for ham. I en tale på en stor kongres i Wien i 1943 tordner Hamsun mod alt, hvad der er engelsk – på engelsk! Det opfattes som dårlig stil i salen. Det går også galt ved det efterfølgende møde med Der Führer på Berghof. På forhånd nærer de to mænd en form for gensidig beundring, men Hitler smider den stejle nordmand ud efter tre kvarters samtale.


Er det moralsk betænkeligt at værdsætte Hamsun som forfatter? Naturligvis ikke. Den mesterlige forfatter er noget helt andet end den politiske dilettant.


Efter Norges befrielse arresteres den 86 år gamle Knut Hamsun på grund af sin landsforræderiske virksomhed. Men har han egentlig gjort noget forkert i juridisk forstand? Er han overhovedet tilregnelig? Der skal foretages en psykiatrisk udredning og senere en retssag. I slutningen af filmen ses Hamsun, som på det tidspunkt ikke har udgivet bøger i adskillige år, gøre en række notater med en blyant – det, der senere bliver til udgivelsen ”Paa gjengrodde stier”.

Mikael Busch

Der står desværre ikke så meget om processen og den psykiatriske udredning, som man kunne forestille sig, i Knut Hamsuns sidste bog. Den består mest af anekdoter og erindringsbilleder. Det fremgår dog tydeligt, at Hamsun intet fortryder. Undervejs spidder han manden bag den psykiatriske udredning – filmens belæste, men nyfigne og åndløse skurk – professor Langfeldt: “Jeg synes han er Typen paa en Seminarist som er kommet tilbake fra Seminariet med al den boklike Viten han har hentet sig av Skolebøker og lærde Verker, og som han selvsagt ved senere Studier har ført helt op til Dato.”

Er det moralsk betænkeligt at værdsætte Hamsun som forfatter? Naturligvis ikke. Den mesterlige forfatter er noget helt andet end den politiske dilettant. Måske ser man stadig lidt anderledes på den sag i Norge. Thorkild Hansen blev som bekendt skandaliseret hos vores norske broderfolk, da han i Processen mod Hamsun (1978) tillod sig at kaste et kritisk blik på tingene udefra. Det skal man være varsom med. Det ville næsten svare til, at en gymnasielektor fra provinsen tillod sig at skrive et kritisk portræt af den blandt politiske journalister sakrosankte Bjarne Corydon. Uden sammenligning i øvrigt.

Der findes ting, man ikke må blande sig i. Mon ikke man er kommet lidt videre i Norge?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Corona rammer kulturlivet hårdt: Festivalfond præsenterer regnskab med millionunderskud

Annonce