Annonce
Debat

Debat: Om barnebrude og retorik. Overdrivelse fremmer misforståelsen

“Selvfølgelig skal vi i Danmark ikke acceptere, at små piger ned til 10-årsalderen tvinges til at sove med gamle mænd på vores asylcentre.”

Det skriver byrådsmedlem i Svendborg Dorthe Ullemose (DF) i Fyns Amts Avis og et Facebook-opslag, der støtter Inger Støjberg i beslutningen om at adskille asylpar, hvor den ene part er under 18 år.

Folketingets ombudsmand har erklæret Støjbergs instruks ulovlig, og Folketinget har nu nedsat en kommission, der skal undersøge sagen til bunds.

Det vil Ullemose ikke finde sig i. Og i sin iver for at støtte Støjberg skriver hun noget, Udlændingestyrelsen ifølge Ugebrevet Mandag Morgen ikke kender til.

Hun vedhæfter endda et billede af en række festklædte ældre herrer med hver en brudepige – ikke brud – i hånden ved et bryllup i Palæstina. Fake news i både billede og tekst.

For ud af de 34 asylpar, som blev omfattet Støjbergs instruks, var ingen piger i nærheden af de 10 år. 2 var 14 år, 6 var 15 år, 10 var 16 og 16 var 17 år ifølge Ombudsmandens redegørelse.

Og det kan man selvfølgelig have en mening om. Men det er overdrivelse at påstå, at ”små piger helt ned til 10-årsalderen tvinges til at sove med gamle mænd” og dermed fremme en misforståelse, der stempler alle de pågældende asylansøgere som pædofile.

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand tildelte dørmand et knytnæveslag

Annonce