Annonce
Debat

Debat: På sporet af det nødvendige løft af sundhedsvæsenet?

Annonce

Sundhed: Da finansloven faldt på plads for nylig, stod det også klart, at der blev brudt med et årtis underfinansiering af sundhedsvæsenet. Det er et overset sporskifte, som fortjener opmærksomhed.

Samlet bidrager den nye finanslov og økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL nemlig med knap tre milliarder kroner til sundhedsvæsenet næste år. Det er der grund til at være tilfreds med. Det betyder nemlig, at investeringerne i sundhed samlet set er tæt på det niveau, Lægeforeningen og flere eksperter vurderer er nødvendigt for at kunne tage hånd om både det stigende antal patienter, særligt ældre, og have råd til at tage nye, dyre behandlinger i brug. For det er jo sådan, at de nyudviklede teknologier og behandlinger, der hele tiden kommer til, både redder og forbedrer liv, men samtidig også koster rigtigt mange penge. Og penge vil det blive med at koste, ganske mange endda.

Derfor er det også nødvendigt, at finansminister Nicolai Wammen og sundhedsminister Magnus Heunicke holder dampen oppe og fortsætter i det spor, der peger væk fra underfinansiering af sundhedsvæsenet. En enlig svale gør nemlig ingen sommer, som ordsproget siger. For dybest set er der tale om, at de ekstra ressourcer, som er afsat i denne omgang, kun lige tager højde for de flere opgaver, som vi skal løse på afdelingerne og i praksis. Vi skal altså fortsat løbe alt for langt på literen i sundhedsvæsenet – både nu og i årene, der kommer.

Grundlæggende er der heller ikke ændret på den situation, vi står midt i: Hvis ikke man fra politisk side tilfører tilstrækkeligt med midler til sundhedsvæsenet, så vil valget i de kommende år stå mellem enten at sænke kvaliteten af tilbuddene til eksempelvis ældre medicinske patienter eller at sortere behandlinger fra, som ikke længere kan tilbydes af det offentlige indenfor de områder, der lægger størst pres på sundhedsvæsenets økonomi. For eksempel dyr kræftmedicin. Den situation vil vi fra Lægeforeningens side advare kraftigt imod.

Der er behov for at investere mellem tre og fire milliarder ekstra årligt til 2025, og i år ligger investeringerne på omkring tre milliarder. Min opfordring til Nicolai Wammen, Magnus Heunicke og resten af Folketinget er at fortsætte ad det spor, denne finanslov lægger. Investér i sundhed, så der både er råd til at tage hånd om det stigende antal patienter og til at kunne bruge nye teknologier og behandlinger.

Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Vejle For abonnenter

Oprykningsfest blev sparket i gang på Lucky’s: - Lykkeligere kan man ikke være

Annonce