Annonce
Debat

Debat: Tyskland bør behandles med respekt

Illustration: Gert Ejton

At Tyskland er det største land og sprogområde i EU, Danmarks næststørste handelspartner, og deler historie (på godt og ondt) med Danmark, skulle man ikke tro var tilfældet med tanke på hvor lille en rolle det store naboland mod syd spiller i vores hverdag. Tværtimod er det stadig færre i Danmark, som har et tilstrækkeligt godt kendskab til Tyskland, og endnu færre som evner at kunne begå sig på tysk.

Udarbejdelsen af en ny tysklandsstrategi synes derfor ikke blot på sin rette plads, men strengt nødvendigt om det dansk-tyske samarbejde skal udvikles ligeså meget i dybden og bredden, som vi i Danmark gør det meget bedre i forhold til andre lande om end de spiller en mindre rolle og har ditto mindre betydning.

Ingen tvivl om at Tysklands i forvejen store rolle med tiden vil vokse yderligere, ikke kun på det økonomiske område, men også når det handler om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Selvom USA har fået en ny præsident, som over for Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har bedyret alliancens betydning, er dette ikke at forveksle med at det amerikanske engagement vil nå fortidens glans og højder.

Behovet for en ny tysklandsstrategi og stadig større involvering i forhold til den tyske beslutningstagen i Berlin er derfor ikke hverken at ignorere eller negligere, som også konstateret af Eva Kjær Hansen fra Venstre, som sidste år fremsatte lovforslag B 85 om samme, og som var til førstebehandling første gang 9. december 2020.

Under førstebehandlingen lagde Jens Rohde fra dengang Det Radikale Venstre megen vægt på at få fokus udvidet til også at omfatte det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Tyskland, og ikke alene på de sædvanlige økonomiske og erhvervsmæssige interesser.

I forlængelse heraf påpegede Jens Rohde, at mange initiativer på det kulturelle område oftest og som regel har karakter af engangsforestilling, hvilket han fandt beklageligt. Af samme årsag er det vigtigt at samarbejdet på det kulturelle område får karakter af permanent, som han udtrykte det.

Netop kendskabet til tysk kultur og de 16 tyske delstater er ikke blot vigtigt, men også at betragte som selveste forudsætningen for ikke alene at kunne tale det tyske sprog, men for på korrekt vis at kunne begå sig tysk. Hvad for eksempel er god humor i Rheinland-Pfalz kan opfattes modsat i Sachsen, og hvad er god opførsel i Berlin vil ikke nødvendigvis være samme i Mecklenburg-Vorpommern.

Det ville derfor være kærkomment om Danmarks Radio ville bruge mere af sin statsfinansierede sendeflade på at bringe flere programmer om Tyskland, som ikke kun omhandler anden verdenskrig, men også dokumentar og reportager om samlingen af Tyskland, og om forskellen på Tyskland som kultur- og statsnation samt tyske spillefilm generelt.

I den forbindelse kunne Danmarks Radio hente inspiration hos sine tyske kollegaer i Norddeutscher Rundfunk, som i en netop ny indgået statskontrakt er blevet pålagt at sende flere programmer på blandt andet dansk med det formål, at tilgodese kultur, sprog og identitet i stationens dækningsområde.

Når det handler om politik burde man samtidig stille samme krav til TV2 og TV2 News i særdeleshed, og den øvrige danske presse i almindelighed om at dække den politiske situation i Tyskland ligeså meget som i USA, hvor især TV2 og TV2 News efterlader indtryk af ikke at evne andet og meget mere end til tider blot at berette om ligegyldigheder fra det nordamerikanske kontinent.

Det havde været i orden, om medierne havde brugt mere tid og spalteplads på at dække valget af ny formand for partiet CDU, hvor ministerpræsident Armin Laschet fra Nordrhein-Westfalen vandt kampvalget over henholdsvis tidligere gruppeformand Friedrich Merz og forhenværende miljøminister Norbert Röttgen.


Det havde været i orden, om medierne havde brugt mere tid og spalteplads på at dække valget af ny formand for partiet CDU, hvor ministerpræsident Armin Laschet fra Nordrhein-Westfalen vandt kampvalget over henholdsvis tidligere gruppeformand Friedrich Merz og forhenværende miljøminister Norbert Röttgen.


Ikke mindst fordi Armin Laschet måske, måske ikke bliver nuværende forbundskansler Angela Merkels efterfølger. Samtidig og i forlængelse heraf burde man allerede nu varme op til det forestående valg til den tyske forbundsdag.

At TV2 med udnævnelse af tidligere nyhedschef Mikkel Hertz som ny europakorrespondent med udgangspunkt i Berlin, vil opruste sin nyhedsdækning af Tyskland op til det vigtige valg til forbundsdagen, skal selvsagt hilses velkommen. Alligevel kommer vi ikke udenom at dækningen af nabolandet mod syd vanrøgtes.

Hvorvidt Mikkel Hertz kan begå sig på tysk, vides ikke. I dækningen af Tyskland bør DR dog for sit vedkommende overveje om det ikke ville være både logisk og naturligt, at gøre brug af en korrespondent i Tyskland, som faktisk kan begå sig på tysk (udover husbehov) og ikke interviewe politikere og erhvervsfolk på engelsk. At stille spørgsmål på engelsk i Europas største land synes både respektløst og amatøragtigt.

Som det lader sig forstå, er det ikke kun fra politisk side man skal skabe interessen for Tyskland og tysk, også medierne spiller en væsentlig rolle og bærer derfor også et væsentligt ansvar for at skabe rammerne og forudsætningerne herfor.

Næste mulighed (også kaldet chance) for både DR og TV2 samt søsterkanalen TV2 News at gøre det meget bedre er 14. marts 2021, hvor der er valg til landdagen i både Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz, hvilket med sandsynlighed vil være retningsgivende for det kommende valg til den tyske forbundsdag 26. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce