x
Annonce
Debat

Debat: Udviklingshæmmede skal have et årligt sundhedstjek

Replik: Ulighed i sundhed, og ulige adgang til sundhedstilbud og behandling i sundhedsvæsenet er desværre fortsat en stor udfordring.

I Region Syddanmark har vi gennem mange år haft fokus på at reducere denne ulighed, blandt andet i samarbejde med kommunerne, men også i forhold til vores egne tilbud.

På det sociale område har vi gennem de seneste år sat ekstra fokus på den generelle sundhed hos beboerne på vores institutioner. Vi opkvalificerer personalet på botilbuddene til i højere grad at have fokus på sundhed og arbejdet med sundhedsfremmende indsatser i dagligdagen. Opkvalificeringen skal også styrke personalets fokus på tidlige sygdomstegn og dermed tidligere opsporing af sygdom. Samtidig ansættes der også i disse år mere personale med en sundhedsfaglig baggrund.

Dette gør vi for beboernes skyld, da forsøg med sundhedstjek har vist, at behandling af hidtil ikke opdaget somatisk sygdom kan reducere anvendelsen af medicin og omfanget af magtanvendelser på tilbuddene.

Men vi ved, at kampen for lighed i sundhed langt fra er forbi, og vi kan ikke gøre det alene. Vi har fortsat fokus på emnet, både på vores sygehuse og institutioner, og også sammen med vores samarbejdsparter i kommunerne og de praktiserende læger. Derfor ønsker vi også at etablere en ordning med årlige sundhedstjek hos den praktiserende læge bakket op af en mellemliggende indsats på botilbud og hos støttepersonerne. Dette ønske er nu er smittet af på den centrale overenskomst forhandling mellem på den ene side stat, region og kommuner og på den anden side de praktiserende lægers organisation.

Vi ser frem til, at der bliver en central aftale, der sikrer at udviklingshæmmede får et årligt helbredstjek.

En sundhedsscreening for dem, der kan have det lidt sværere end andre med at holde øje med egen sundhed.

Men et vellykket resultat kræver at vi i fællesskab mellem praksissektor, kommuner og region sætter fokus på problemet og løfter indsatsen sammen.

Regionen ønsker fortsat at sætte fokus på reduktion af ulighed i sundhed, geografisk, socialt og for de udviklingshæmmede, og for mennesker med psykisk sygdom.

Det glæder det mig, at du oplevede, at kræftafdelingen tog sig særligt godt af din bror.

Skarp kronik, der sætter fokus på ulighed i sundhed, og på at vi stadig skal kæmpe for at gøre vores velfærdssamfund mere retfærdigt.

Poul-Erik Svendsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Ikast-Brande

Gudstjenester på nettet

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Erhverv

Kirk-familien skovler milliarder ind

Annonce