Annonce
Debat

Debat: Vågn op til virkeligheden, Tesfaye

Annonce

Debat: Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde, når jeg oplever dansk udlændingepolitik i disse dage. Mens Beirut brænder, 130 personer er dræbt af bombe, 4.000 sårede og over 300.000 gjort hjemløse, udsender Integrations- og Udlændingeministeriet en pressemeddelelse om, at asylansøgere straks ved ankomst skal informeres om hjemrejse.

Den såkaldte Hjemrejsestyrelse åbnede tirsdag 11. august, og nu ringer dødsklokkerne: Asylansøgere, som flygter for deres liv og redder deres familier ud af et brændende ragnarok, skal ikke have hjælp og beskyttelse. Nej, vi tænker først og fremmest på os selv og vores velfærd. Derfor skal de ulykkelige sendes tilbage så hurtigt som muligt, og de skal have kærligheden at føle lige fra de kommer hertil.

Har Mattias Tesfaye og hans embedsmænd da overhovedet fattet, hvad der foregår udenfor lille Danmarks grænser? Der er krig derude, der er despoter og terrorbevægelser, der ikke skyr nogen midler for at få magt, og der er flere flygtninge i verden end nogensinde i hele vores plagede planets historie: 70 millioner!

Har danske politikere og embedsmænd da over hovedet bevæget sig ud af deres flotte kontorer og konferencelokalerne og ud i de flygtningelejre og slumkvarterer, hvor flygtninge og fordrevne må leve af tiggeri og prøve at forsørge deres børn og familier med, hvad de muligvis kan skrabe sammen gennem småjobs?

Det har jeg, og det knuger mit hjerte, at jeg ikke kan hjælpe disse stakkels mennesker mere, end jeg gør. Og at jeg lever i et land, som sætter egen velfærd og luksus over andres liv og helbred.

Tragedien i den libanesiske hovedstad er en karsk påmindelse om den krig og terror, som finder sted lige uden for Danmarks og Europas dør. De 300.000 mennesker, hvis hjem er raseret og udbombet fortæller den samme historie som flygtningen fra Somalia, Eritrea, Palæstina, Syrien, Irak, Afghanistan, der søger asyl i Danmark. Men hvad får de at vide? ”Rejs tilbage til krigszonen!” Det er tid til at vågne op til virkeligheden, Tesfaye.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce