Annonce
Give

Delebil skulle gøre landsby grønnere - men for få bruger den: Nu skal flere lokale have øjnene op for den smarte løsning, mener lokalråd

Givskud Lokalråd har siden sidste år haft et samarbejde med virksomheden Byens Bil og fire lokale sponsorer om delebilen, der holder ved Go-on tankstationen. Foto: Byens Bil
Siden sidste år har beboere i Givskud og det omkringliggende område kunnet leje en delebil, men byens lokalråd, der står bag initiativet, ser gerne, at endnu flere bruger det firehjulede køretøj i fremtiden.

Givskud: Endnu flere lokale skal benytte muligheden for at leje byens delebil.

Det mener Givskud Lokalråd, som arbejder for, at byen bliver grønnere. Et af initiativerne, der skal hjælpe den vision på vej, er indførelsen af en delebilsordning.

Ordningen betyder, at beboerne i Givskud siden sidste år har haft mulighed for at låne en bil meget tæt på deres bopæl, men lokalrådet ser gerne, at ordningen bliver benyttet meget mere, end det har været tilfældet det første år.

Annonce

- Sidste år var nok nærmest umuligt at få til at fungere på grund af coronasituationen, så i år satser vi lidt mere, og så må vi se, hvordan det går. Vi har hørt, at selv der, hvor det går godt, var niveauet for udlejninger helt nede på 50 procent af, hvad det plejer at være, så det er ikke kun hos os, fortæller Jens Christian Mathiasen, der er næstformand for Givskud Lokalråd.

- Vi vil helst ikke opgive det på grund af sådan et coronaår, men nu prøver vi at se, om vi kan komme videre med det, siger han.

Skilt flyttes for at skabe større opmærksomhed

Muligheden for at låne en bil er stablet på benene er skabt i samarbejde mellem Givskud Lokalråd, fire lokale sponsorer samt firmaet Byens Bil.

Byens Bil har de senere år specialiseret sig i at udbyde delebiler i landdistrikter og har har i dag 40 delebiler fordelt i Jylland og på Fyn. Alle steder er ordningen ligesom i Givskud oprettet i samarbejde med det lokale erhvervsliv, borgere eller borgerforeninger. Formålet er at gøre det nemmere at bo i yderområder, hvor delebilen kan være et alternativ til at have sin egen bil.

De tanker stemmer godt overens med tankerne hos Givskud Lokalråd.

- Vi vil gerne være en grøn landsby, og så giver det god mening, hvis der var nogle, der kunne spare bil nummer to, siger Jens Christian Mathiasen.

Når delebilen ikke er lejet ud, holder den ved tankstationen midt i Givskud.

For at sætte mere fokus på muligheden for at leje en delebil, vil lokalrådet i den nærmeste fremtid flytte det skilt, der reklamerer for Byens Bil, så det bliver mere synligt for folk, der passerer på Vejlevej.


Vi vil gerne være en grøn landsby, og så giver det god mening, hvis der var nogle, der kunne spare bil nummer to,

Jens Christian Mathiasen, næstformand Givskud Lokalråd


Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Give

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce