x
Annonce
Børkop

Demokratiet var helt til det store grin

Mathias midt i billedet var ikke i tvivl. Cirkus ABC var den sjoveste måde at fejre demokrati på. Han grinede og grinede, mens andre så på med helt andre udtryk i øjnene. Foto: Mette Mørk
Børnehuset Krystallen fejrede 20 års fødselsdag med cirkus. Og demokrati. For børnene havde selv stemt om, hvordan dagens skulle fejres.

Børkop: Mathias griner hjerteligt. Sådan virkelig helt nede fra hjertet og ud i lokalet, og grinet er så smittende, at selv tryllekunstneren Hans fra Cirkus ABC må give op.

- Du er da virkelig min ynglingspublikum, siger han med latterens tårer i øjnene, alt mens han jonglerer med mus. Altså farvede stofmus.

Og Mathias griner til stadighed af klovnerierne med de små mus.

Det er onsdag, det er 1. maj, og det er dermed 20 år siden, at Børnehuset krystallen så dagens lys i det, der dengang var yderkanten af Børkop.

- Vi er blevet voksne nu. Og vi har lige den der alder, hvor man så nemt bliver forelsket, og det føler jeg, at vi alle er. I vores arbejde, og i den følelse, vi sammen skaber. Ikke alt er perfekt, selvfølgelig er det ikke det, men nu er vi voksne, og i voksenlivet etablerer man sig for alvor. Det er vi i fuld gang med, siger Søren Uhre Christensen, der er leder af Børnehuset Krystallen.

Annonce

Demokrati er også at skulle vælge mellem slemme ting. Hvis det nu er valget mellem sild og kogt torsk, og man ikke er glad for nogle af delene, ja så må man jo fravælge den, man mindst vil have. Det er også demokrati.

Søren Uhre Christensen, leder af Børnehuset Krystallen

Cirkus eller gøgl

Hos Krystallen arbejder man med mange ting. Som daginstitutioner nu engang gør. Også demokratiforståelse.

Og det bliver taget seriøst på en, nå ja, lidt sjov måde, så børnene kan være med. Det kom til udtryk blandt andet på grund af fejringen af de 20 år.

- Vi vil jo gerne markere det, og så tænkte jeg for nogle måneder siden, hvor forældrene skulle lave en tilfredsundersøgelse, at hvis over 80 procent deltog i undersøgelsen, ville vi fejre fødselsdagen med enten cirkus eller gøgler. Og så kunne børnene selv stemme på, hvad det skulle være, siger han.

93 procent svarede på tilfredshedsundersøgelsen, og dermed skulle der deles stemmesedler ud, som børnene fik med hjem. Også de helt små. Og så kunne børnene, med hjælp fra forældrene, stemme på cirkus eller gøgl. De valgte cirkus med ret klar margen.

- Og så blev det sådan. Det har jo glædet dem, der stemte på det, men der var også skuffelse for andre. I hvert fald blandt de ældre børn. De mindste følger bare med. Men sådan er demokrati. Det er en hård nød engang imellem, for det går jo ikke altid, som man ønsker. Demokrati er også begrænsninger, men så kan vi snakke om det, forklarer Søren Uhre Christensen.

Mathias ved nok ikke helt, hvad han har stemt. Han er to år, så den der med demokrati er lige stor nok en størrelse for ham, men derfor kan man jo godt grine af præmien for at have stemt.

Og det gør han på den mest hjertelige måde. Demokrati kan nogen gange være rent til grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Erhverv

Kirk-familien skovler milliarder ind

Annonce