Annonce
Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

En demonstration i maj er blevet anmeldt for racisme. Politiet undersøger sagen, som blandt andet er optaget på video og delt på Instagram. Man kan også se et klip, der ender med en dødstrussel.

Vejle: En dødstrussel - og en politianmeldelse for racisme.

Det er de to yderpunkter i debatten om en nu seks uger gammel demonstration i Vejle. Videoptagelser fra demonstrationen, der fandt sted lørdag 15. maj, deles og kommenteres heftigt på de sociale medier i disse dage.

En sammenklippet video på Instagram viser således en række udtalelser fra en person i demonstrationen. Blandt udsagnene, der fremhæves i videoen, er for eksempel disse:

Annonce

"Man kan ikke se, hvor gammel negeren er."

"Du kan rejse hjem til Afrika."

"Hvad tror du, der ville ske med dig, hvis politiet ikke var her?"

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross bekræfter, at Sydøstjyllands Politi har fået en anmeldelse af racistiske udtalelser ved en demonstration i Vejle 15. maj i år. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Sydøstjyllands Politi har fået en anmeldelse om racistiske udtalelser ved demonstrationen, der fandt sted ved Nørretorv i Vejle lørdag den 15. maj. Den var arrangeret af "Patrioterne går Live".

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der er kommet en anmeldelse 20. juni.


Der kom noget fra begge sider, og folk har jo også en grundlovssikret ytringsfrihed. Men vi tager sådan en anmeldelse alvorligt.

Mikkel Ross, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi


- Vi er ved at undersøge videoens indhold, og om der er sket overtrædelser. Når vi er færdige med det, går vores materiale til juristerne, der skal vurdere, om der kan rejses en tiltale, eller sagen skal lukkes, siger Mikkel Ross.

Politiet greb ikke ind

Videoen på Instagram er ledsaget af en undren over, at to cyklende politibetjente, der er til stede, ikke griber ind over for udsagnene. Om den del siger Mikkel Ross:

- Videoklippene er taget ud af en sammenhæng. Der var en gensidig råben mellem to grupperinger. Der kom noget fra begge sider, og folk har jo også en grundlovssikret ytringsfrihed. Men vi tager sådan en anmeldelse alvorligt, siger Mikkel Ross.

Annonce

Trusler efter demonstration

At der bliver sagt grimme ting fra begge sider, bekræftes af en video på "Patrioterne Går Live"'s hjemmeside. Denne video viser tilsyneladende et uredigeret forløb på fem minutter og 57 sekunder.

Videoen viser, at en gruppe unge fra Nørretorv følger efter demonstranterne fra "Patrioterne Går Live" over til parkeringspladsen nær Højbanetorvet. De unge og demonstranterne diskuterer livligt, men de sidste 20 sekunder ender i en trussel om at skyde en af dem, der demonstrerer.

Ordvekslingen er følgende. Ordene med kursiv kommer fra repræsentanten for "Patrioterne Går Live":

- En kugle mellem øjnene, vil du gerne have det?

- Så du mener, du vil skyde mig?

- Ja, det kan jeg godt.

- Du kan... hvis du havde muligheden, havde du så gjort det?

- Ja.

- Så du er sådan en barbar, der mener, at folk skal dø, fordi du er uenig med dem?

- Nej. sådan nogen som dig, synes jeg skal dø.

Annonce

Se videoerne her

Vejle Amts Folkeblad har valgt at vise både den sammenklippede video, der ligger på Instagram, og som har ført til anmeldelsen for racisme - og den video, som slutter med ordvekslingen ovenfor. Begge dele i et forsøg på at dokumentere, hvad der skete i Vejle for seks uger siden.

Arrangementet var planlagt til at vare et par timer, og det var på forhånd meddelt, at Stram Kurs også ville deltage.

Annonce

Den redigerede video

Annonce

Den (tilsyneladende) uredigerede video

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Alarm 112

Massiv skyller: Nu bliver vej spærret på grund af oversvømmelse

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce