Annonce
Debat

Den danske sangskat bør ikke være et politisk kludetæppe

Poul Rand. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I 1856 blev der etableret en grundtvigsk højskole på Nørrebro. Genopstår den nu med "Ramadan i København"s entre i Højskolesangbogen?

Højskolesangbogsudvalget massakrerer danske klassikere og indsætter sange som "Ramadan i København", "Life on Mars", "Velfærdsdødedansen", "At dø er at rejse" (H.C. Andersen sagde: "At rejse er at leve").

Jørgen Carlsen, formand for sangbogsudvalget, siger om Shu-bi-duas "Danmark", at sangen har haft sin tid. Vrøvl, der er noget interessant i at bruge ironi og humor til at beskrive noget historisk, og det kan Shu-bi-dua om nogen gøre.

Ud fra Jørgen Carlsens udtalelse om Shu-bi-dua burde Grundtvig og Jeppe Aakjær også have udskiftet flere af deres værker, da de også omhandler en svunden tid med et anderledes forældet dansk.

Danmarkssangen er et godt eksempel på, hvordan ord kan sammensættes finurligt og gøre glæde, 70'er-ironi måske, men denne årgang er stadig i live.

Af de seks medlemmer i sangbogsudvalget er Mathias Hammer den mest kyndige og den, der burde være formand. Jørgen Carlsen er uddannet mag.art. i idéhistorie, en meget flittig skribent og debattør, som andre skribenter i den ekstremistiske kulturradikale kreds i Fredericia er, men Jørgen Carlsen har ingen musikfaglig baggrund som de øvrige i udvalget.

Der findes syv typer af højskoler: almene højskoler med bredt fagudbud, fagspecialiserede højskoler, gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, kristne eller spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler, seniorhøjskoler, ungdomshøjskoler.

Der findes ca. 34 grundtvigske, 10 kristne, syv humanistiske og 27 højskoler med idehistorie og menneskesyn.

Nye Borgerlige anser, at folkehøjskoler er et fornuftigt værktøj til deres oprindelige formål, som var skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere.


At placere ramadansangen i den danske folkehøjskolesangbog er endnu er forsøg fra de kulturradikale ekstremister på at snige islam ind ad bagdøren.

Poul Rand


At placere ramadansangen i den danske folkehøjskolesangbog er endnu er forsøg fra de kulturradikale ekstremister på at snige islam ind ad bagdøren.

Har alle glemt Tvind den rejsende højskole? Havde Nye Borgerlige eksisteret i 1970, var Tvind aldrig blevet oprettet. Tvind viser, hvor stor skade en gruppe venstreorienterede lærere kan gøre. Det samme kan ideologien islam, hvis den sniges ad bagdøren.

Nye Borgerlige siger: Jørgen Carlsen, det er en ommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Annonce