Annonce
Trekantområdet

Den Danske Spiseguide: Ungt par vinder pris for Årets Landevejskro 2020

Emil Rask Bahr, der ejer Sdr. Bjert Kro sammen med sin hustru, Kathrine Salhøj Rask, glæder sig over, at kroen har fået titlen "Årets landevejskro 2020". Foto: Jesper Rais
Sdr. Bjert Kro er kåret som "Årets Landevejskro 2020". Kroen hædres for en nænsom renovering, smukke lokaler, god mad og familiær betjening.
Annonce

Sdr. Bjert: 36-årige Emil Rask Bahr fra Sdr. Bjert Kro er stolt. Kroen har nemlig lige vundet endnu en pris. Det er titlen som "Årets landevejskro 2020". Prisen, der uddeles af Den Danske Spiseguide, der siden 1978 er blevet udgivet af madanmelder Bent Christensen.

Planen var, at prisen skulle overrækkes ved en gallaaften på Dyvig Badehotel, men også den fest er aflyst af coronapandemien.

Inden nomineringen har kroen haft besøg af Bent Christensen.

- Han var der lidt i det skjulte for at vurdere stedet, men jeg kunne godt kende ham, fortæller Emil Rask Bahr.

Og det var en god oplevelse for madanmelderen. Han begrunder blandt andet valget med "Smukke krolokaler, god mad og familiær betjening..."

Inden for det seneste år har kroen også vundet den prestigefyldte kokkekonkurrence "Årets Øko Kok" og den fynske kokkekonkurrence Schiøtzprisen.

- Vi stillede op i de konkurrencer for at vise omverdenen, at vi ligger her, fortæller Emil Rask Bahr.

Han fortsætter:

- Vi er stolte over at vinde prisen. Prisen er en form for anerkendelse, som normalt vil give bookinger i restauranten, men i og med at vi er lukket, så kan vi bruge den som et flot skulderklap og et tegn på, at vi går i den rette retning.

Emil Rask Bahr og hans hustru, Kathrine Salhøj Rask, har haft kroen i to og et halvt år.

Annonce

Ud af huset

Selv om corona-restriktionerne gør, at kroen må holde lukket, så er der gang i køkkenet.

- Vi tilbereder a la carte take away. Man kan vælge mellem fem små, kolde retter, to hovedretter, der skal varmes op derhjemme og to desserter. Og det har folk taget godt imod. I lørdags stod vi for 135 forretter, omkring 60 hovedretter og 40 desserter, så det var rigtig fint.


Vi er stolte over at vinde prisen. Prisen er en form for anerkendelse, som normalt vil give bookinger i restauranten, men i og med at vi er lukket, så kan vi bruge den som et flot skulderklap og et tegn på, at vi går i den rette retning.

Emil Rask Bahr, Sdr. Bjert Kro


Køkkenet har fået god respons blandt andet på ceviche af torsk med chimichurri og carpaccio af oksemørbrad med tilbehør.

De øvrige nominerede til titlen som "Årets landevejskro 2020" var Aagaard Kro fra Egtved, Sallingsund Færgekro, Skoemagerkroen, Kr. Saaby og V. Skerninge Kro.

Årets landevejskro 2020

Manden bag Den danske Spiseguide, Bent Christensen, skriver om Sdr. Bjert Kro:

"Arketypen på en landevejskro giver en følelse af velvære. Når hertil føjes en nænsom renovering, smukke krolokaler, god mad og familiær betjening falder valget let på Sdr. Bjert Kro. Stort tillykke."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Annonce