Annonce
Livsstil

Den første autocamper krævede overtalelse fra hustruen: I dag kan Michael ikke undvære sit mobile hjem

Tanken om at kunne køre rundt og samtidig overnatte i de områder, man besøger, uanset om det er by eller natur, tiltaler Michael Kristensen. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Kærlighed ved første blik udeblev, da Michael Kristensen for 12 år siden blev ejer af en autocamper. I dag er holdningen til køretøjet til gengæld en anden.

Fredericia: Egentlig var planen meget klar, da fredericianske Michael Kristensen og hustruen Britta var på vej mod Vejle for at besøge nogle venner.

Men da køen satte ind på vejen, fik Britta øje på et "til salg"-skilt.

- Der står den, kan Michael Kristensen stadig huske, at han fik at vide.

Annonce

Efter at ægteparret havde solgt deres sommerhus på Fanø, var snakken om at anskaffe sig en autocamper tiltaget hos Britta.

Der var ingen undskyldning for ikke at svinge ind forbi. Det var jo heller ikke sikkert, at der var nogen hjemme, tænkte Michael Kristensen.

I samme øjeblik blev hoveddøren åbnet, og autocamperen blev vist frem.

- Nu ser og oplever vi den, og så går vi hjem og tænker os godt om, i forhold til om det føles rigtigt, indskød Michael.

På den videre køretur kunne han dog godt mærke på stemningen på passagersædet, at autocamperen var købt.

Ugen efter kom parret igen forbi og købte autocamperen.

Kørt Danmark tynd

I dag er 12 år siden, at Michael Kristensen og hustruen Britta blev ejere af deres første autocamper, og oplevelsen sidder stadig i hukommelsen hos førstnævnte.

Det samme gør en del af de oplevelser, parret efterfølgende har været på i både ind- og udland med autocamper.

- Vi brugte de første år med autocamper på at køre Danmark tyndt. Så vi var lidt forud for vores tid, siger Michael Kristensen med henvisning til, at mange danskere har brugt tiden med corona på at opleve andre egne af landet.

Turene har varet fra nogle dage til flere uger.

- Vi bruger den næsten så ofte, vi kan. Påske, pinse, Store bededag og nogle gange, hvis vi har en ekstra fridag op til weekenden. Det er virkelig fantastisk, siger autocampisten.

Annonce

Vis hensyn til natur og folk

Michael Kristensen pointerer, at der er to måder, man kan gøre hold på, når man er af sted. Enten kan man raste, som man kender fra eksempelvis rastepladser, hvor man holder i kortere tid uden at folde tingene ud.

Man kan også vælge at campere, som i højere grad er med henblik på at blive holdende i nogle dage.

- Fælles for disse gælder, at man camper altid viser respekt for naturen og de folk, der bor i området, hvor man holder, siger Michael Kristensen, der oplyser, at han og hustruen gør brug af begge former, når de er af sted.

- Vi overnatter på pladser, men prøver også at finde steder, hvor vi holder fredeligt og ikke generer nogen. I de 12 år vi har haft autocamper, er vi ikke blevet bedt om at rykke os én gang, og det skal gerne fortsætte, siger han.

Annonce

Meget imødekommende

Han mærker en særlig imødekommenhed blandt autocampister. Også når tingene ikke går efter planen.

- Vi har prøvet at sidde fast, fordi vi havde parkeret i en lille fordybning, hvorefter det regnede hele natten. Da vi skulle fri, stod der 12 tyskere og tilbød deres hjælp med at skubbe os fri, fortæller Michael Kristensen.

I stedet for at suse forbi Ausfahrt-skiltene på motorvejen tager Michael Kristensen hellere køreturen langs de mindre veje, hvor man til gengæld oplever en lidt anden side af Tyskland end asfalt. Privatfoto

Venligheden kommer dog også fra andre folk i området. Engang var parret nær en herregård ved Roskilde. Tæt derpå mødte de gårdens forvalter.

- Da vi spurgte, om vi måtte holde på stedet, fik vi grønt lys. Han havde dog et krav, og det var, at han og sin kone måtte komme forbi og høre mere om, hvordan det er at køre autocamper. De havde nemlig snakket meget om det, så det endte med, at vi spiste aftensmad med dem. Dét var hyggeligt, erindrer Michael Kristensen.

Annonce

Mere end motorvej

Med årene er det også blevet til en række ture rundt i det vestlige Europa. Hvor mange kører på ferie sydpå med en slutdestination slået ind på gps'en, er det sjældent sådan, det foregår hos Michael Kristensen.

- Det handler om at give sig god tid om oplevelserne undervejs i stedet for at køre forbi alle Ausfahrt-skiltene på motorvejene. Og finder man ud af, at et sted er rart at være, kan man blive der en dag ekstra. Det er fantastisk at opleve de små lokalsamfund og have friheden under åben himmel, siger han.

Det må gerne tage fire dage at køre til Italien, når Michael Kristensen kører sydpå mod Italien. Så længe hele køreturen er en oplevelse, fortæller han. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Selv er entusiasmen for det firhjulede overnatningssted da heller ikke til at tage fejl af hos den 61-årige medejer af BT Gulve.

Han oplever, at entusiasmen for autocamperen er blevet mere udbredt. Hvor han og Britta for 12 år siden hovedsageligt mødte ældre autocampister, møder de i dag flere børnefamilier på veje og pladser.

Når vi møder børnefamilier, kan jeg høre på de snakke vi får, at de taler om nogle af de ting, de ikke når i hverdagen. I den travle hverdag får forældrene måske ikke så tæt et indtryk af, hvor i livet deres børn er, men i en autocamper er tæt sammen om tingene.

Michael Kristensen, autocampist

- Når vi møder børnefamilier, kan jeg høre på de snakke, vi får, at de taler om nogle af de ting, de ikke når i hverdagen. I den travle hverdag får forældrene måske ikke så tæt et indtryk af, hvor i livet deres børn er, men i en autocamper er man tæt sammen om tingene, mener han og sammenligner det lidt med at tage på sejltur.

Selv har Michael Kristensen og Britta ingen børn at tage med, så i stedet tager familiens hund med på tur.

Annonce

Messe for autocampere

Og går man med tanker om at anskaffe sig en autocamper lyder bedste råd hos Michael Kristensen er at leje en camper, inden man nødvendigvis investerer i sin egen.

- Man skal ikke nødvendigvis køre langt sydpå, hvis kun det er for en uge. Her kan man få masser af gode oplevelser i Danmark. Og så er der selvfølgelig en risiko for, at man bliver bidt af det, siger han.

I dag kræver det ikke længere overtalelse, når Michael Kristensen skal se på autocampere. Som det ofte er med hobbyer, starter man i det små og opgraderer løbende.

- Vi har løbende fundet ud af, at behovene har ændret sig lidt, så vi er på vores nummer fire i øjeblikket, siger Michael Kristensen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Livsstil

Shopping: Forkæl dig selv til jul

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Skoleelever hjemsendes fra og med 15. december

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Alarm 112

Sydøstjyllands Politi udpeger nattelivszoner i Vejle: Her må dømte ikke opholde sig i nattetimerne

Annonce