Annonce
GAMLE DAGE

Den gamle godsbanebygning bliver pillet ned: Manden, der tegnede den, stod også bag stationen i Korsbæk

Godsbanebygningen fotograferet 25. august 2021, mens optagningen af skinner er i fuld gang. Foto: Vigand Rasmussen

Nu hvor Vejles gamle godsbanebygning synger på sidste vers på den oprindelige placering ved Gammelhavn, var det måske på sin plads at riste en minderune over den arkitekt, som var manden bag bygningen.

Arkitekten Heinrich Wenck havde ikke interessen for jernbanemiljøet fra fremmede.

Hans far, Heinrich Theodor Wenck, havde en militær løbebane, hvor han i 1839 overgik til Ingeniørkorpset, hvem vejtjenesten var underlagt. Her blev han overlandevejinspektør og var fra 1855 kongelig kommissær for Altona-Kiel Jernbane og dens sidebaner. Fra 1864 var han Indenrigsministeriets tekniske konsulent i jernbanesager og var medlem af direktionen for De sjællandske Jernbaner.

Annonce

Sønnen Heinrich Emil Charles blev født i 1851, og han flyttede med, da familien i 1864 som følge af 2. slesvigske krig slog sig ned i København.

Modsat faderen gik unge Heinrich ikke militærvejen, men søgte ind i kunstens verden, hvor han først kom ”i lære” hos arkitekturmaleren Peter Kornbeck. Så var han på C.V. Nielsens tegneskole, inden han kom på Kunstakademiet, hvor de to af tidens store arkitekter, Ferd. Meldahl og Christian Hansen, tog sig af unge Wenck.

Heinrich Wenck. Foto: Marius Christensen, 1903

I 1878 fik han Akademiets lille guldmedalje, ikke for en stationsbygning, men for et bibliotek. Dog må han på samme tid have været i fuld gang med at tegne stationerne til Østsjællandske Jernbane, der åbnede i 1879.

Jernbanearkitektur var et forholdsvist jomfrueligt område på den tid. De første stationsbygninger, som Vejles første banegård, var tegnet af de engelske ingeniører, der var med til at anlægge banerne, og der var ikke meget sus og dus over de bygninger.

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver tirsdag.

De samme gælder for de rigtig mange små stationsbygninger, som tidens mange privatbaner byggede. Her havde man nærmest en standardtype, som så blev kopieret landet over.

I Vejle-området var både Givebanens og Vandelbanens bygninger kopier af Tørringbanens bygninger. Når man havde noget, der fungerede, hvorfor skulle man så opfinde noget nyt?

Det var noget andet med købstadsstationerne (bortset fra Vejle). Her tegnede Statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe ret prangende bygninger med hele historicismens billedsprog. Det gjaldt for eksempel stationen i Horsens og i Fredericia. Sidstnævnte eksisterer endnu, dog ikke længere i sin oprindelige funktion.

Det ligner Korsbæk - men i virkeligheden er det Gedser Station, thi det var her, Erik Balling & Co. indspillede Matadors jernbanescener. Heinrich Wenck tegnede denne bane-bygning og mange andre. Afgang mod København, 20. august 2002. Foto: Niels Karsdorp/Wikimedia

Da Wenck vendte hjem efter en stor udlandsrejse i 1885, blev han ansat ved Statsbanerne og her samarbejdede han med Holsøe, blandt andet om Kystbanens stationer, hvor man i den grad brød med det noget stilfærdige look, som var det vanlige landet over. Nu kom der gang i udsmykningen af bygningerne med Helsingør Banegård som kronen på værket. Her fik man historicismen for fuld udblæsning. Banen stod færdig i 1897, og Wenck havde mere og mere overtaget ansvaret for bygningerne, da Holsøe led af svigtende syn.

Samtidig væltede det frem med privatbaner, og her var Wenck også meget aktiv. Hans stationer kan således ses på Varde-Nr. Nebel Jernbane (Vestbanen). Hovedbygningen på Varde Vest er et smukt eksempel på Wencks nyklassiske side, og den stille stationsbygning i Asaa fra 1914 blev den sidste privatbanestation fra hans hånd.

Hans statsbanestationer var stadig med fuldt udtræk som Gedser Station (kendt fra Matador) fra 1903, der nærmest ligner en middelalderborg med skydeskår og hjørnetårne, en noget krigerisk hilsen til gæsterne sydfra, men det kunne skyldes Wencks udprægede modvilje mod prøjserne på grund af 1864-krigen.

Gedser Station ligner en middelalderborg med skydeskår og hjørnetårne... men det kunne skyldes Wencks udprægede modvilje mod prøjserne.

Til gengæld var han anglofil, hvad der kan ses i Esbjergs anden stationsbygning fra 1904, hvor han sprudler med hele det nationalromantiske formsprog tilsat islæt fra britiske herregårde. Esbjerg er jo også porten mod vest, så det var sådan set logisk nok.

Wencks hovedværk blev Københavns tredje hovedbanegård, der efter megen bøvl blev færdig i 1911, og det blev en bygning, som på mange måder var i slægt med Martin Nyrops rådhus i hovedstaden.

Derefter var Wenck aktiv i det midtjyske, hvor han blandt andet stod for stationsbygningerne på Givebanens forlængelse til Herning, som åbnede i 1914. Han var også mester for den fine lille bygning på Grejsdal Station, men den eksisterer desværre ikke længere.

De nye jyske bygninger var udtryk for Wencks egen reaktion mod den meget pyntede nationalromantik, og det kan bl.a. ses i Vejen. Bygningerne skulle nu være enkle, hjemlige (altså ingen pynt fra for eksempel Italien), smukke og praktiske. Og det var også i den grad gældende, da han tegnede den nye godsbanebygning til Vejles nye godsbanegård.

Det havde været ønskeligt, om man i Vejle fra Posthusgrundssagaens start havde sagt, at den bygning skal blive, hvor den er. Nu må vi se, hvor den ender henne.

Forslaget om en placering ved biblioteket er faktisk ret spændende, så et værk fra Danmarks største jernbanearkitekts pen kunne stå som en markant bygning i bybilledet langs med Boulevarden.

Kilder: Wikipedia. - Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon. Bind 9. 2000.

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Debat For abonnenter

Lars Løkke Rasmussens begejstring for samlingsregeringer er svær at dele

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Alarm 112

To hjemmehjælpere reddede 88-årig fra truende brand: Bagefter måtte alle tre på skadestuen

Annonce