Annonce
Erhverv

Den gamle kro er under forvandling: Nu får den store sal en omgang

Makkerparret Lasse Lindberg og Henrik Henriksen har mange planer for, hvordan Diagonalkroen kan blive en fornuftig forretning. Planerne indebærer også udskiftning i de aktiviteter, der er plads til. Foto: Jim Hoff
Diagonalkroen er under forandring. Det indre og det ydre moderniseres og fremtidssikres. Det samme gør kroens rolle i byen.
Annonce

Give: Ejerskiftet på Diagonalkroen midt i Give kan både ses og mærkes i byens liv.

Bygningsmassen, der for en stor dels vedkommende har et par århundrede på soklen, er ved at få en kærlig omgang både inde og ude. Selve krostuen er for længst forandret og moderniseret, og nu er flere af lokalerne ved at få en lignende omgang.

- I løbet af marts tager vi fat på den store sal. Her skal væggene males og der skal sættes hvide paneler op på den nederste del, så salen får det samme look som vi har i restauranten, siger Henrik Henriksen.

Den store omgang omfatter også lofter og belysningen. Garderoben uden for salen er ved at være færdig lige som toiletforholdene er ført op til tidens forventninger.

Den nyere del af bygninger udgøres af værelsesfløjen. De er også ved at blive moderniseret, så de kan leve op til forventningerne hos nutidens overnattende gæster.

Det sker lidt nemmere end med den store sal, for her kan man tage et værelse af gangen, uden det går ud over de øvrige. Salen derimod skal lukkes helt af for arrangementer i en kortere periode.

Vi er helt på det rene med, at vi ikke kan gøre alle glade og tilfredse. Men vi vil gerne bidrage både til at gøre det mere spændende at bo i byen og samtidig sikre, at vi kan få en forretning ud af at drive kroen.

Henrik Henriksen og Lasse Lindberg

Annonce

Spis og bo

Værelserne er også på en anden måde lidt af en udfordring. Ikke nogen uoverstigelig udfordring, men de forudsætter et tæt samarbejde mellem makkerparret, der står for kroens drift.

Henrik Henriksen er krofatter og Lasse Lindberg er forpagter af kroens køkken, restaurant og servering. Men helt adskilt kan deres funktioner ikke være. For værelserne udlejes som overnatning med morgenmad, så mens Henrik Henriksen står for den sovende del af opholdet, står Lasse Lindberg for serveringen af morgenmaden. Det samarbejde fungerer ifølge de to fint og upåklageligt.

- Det gør det også, når vi laver arrangementer, der gerne skal bidrage til at skabe et mere varieret udbud af underholdning og foredrag i byen. Her er det mig, der står for booking af de optrædende og for selve arrangementet. Men arrangementerne bliver suppleret med en speciel "arrangements-menu" til en skarp pris og den del står restauranten og Lasse naturligvis for, siger Henrik Henriksen.

Arrangementerne er som sagt et supplement til de mange andre aktiviteter i byen. Derfor planlægges de også i god tid og lægges åbent frem, så andre foreninger kan se, hvornår de er planlagt til, så "dobbelt-bookinger" kan undgås.

Annonce

Samarbejde

- I det hele taget lægger vi op til et godt samarbejde med byen. Vi er godt klar over, at vi kan komme til at genere nogle lidt. På den anden side er overbeviste om, at forandringer er nødvendige. Vi skal have en fornuftig forretning ud af kroen og det kræver forandringer, siger Henrik Henriksen.

Forandringerne er også kommet til restauranten. Ikke blot i form af modernisering og ombygning af den gamle krostue, men også på menukortet.

- Jeg satser på at restauranten skal levere produkter, vi kan stå inde for. Det er ikke de billigste råvarer, der købes ind. Men jeg vil hellere servere ordentlige ting, selv om prisen så er røget lidt op, siger Lasse Lindberg.

Han satser også på, at det i videst muligt omfang bliver lokalt producerede råvarer, der indgår i retterne på menukortet. Og at de bliver tilberedt og serveret af et dygtigt personale.

Satsningen i restauranten betyder også, at Lasse Lindbergs fokus ligger her. Det har medført, at der ikke længere er plads til en række aktiviteter, der tidligere fandt sted på kroen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce