Annonce
Vejle

Den katolske stiftamtmand

Niels Preisler, i dag direktør for statsforvaltningen i Region Hovedstaden, fylder 60 år i morgen.
Annonce
Direktør for statsforvaltningen i Region Hovedstaden er den foreløbig sidste af en række topposter for Niels Preisler, som siden 1981 har været en central figur i en række ministerier. Udnævnelsen kom sidste år og med den blev Preisler også automatisk stiftamtmand i København og Helsingør Stifter. Det vil sige, at han som verdslig leder sammen med den kirkelige leder, biskoppen, udgør stiftsøvrigheden. Niels Preisler, der fylder 60 år i morgen, torsdag, tog juridisk embedseksamen fra Københavns universitet i 1978. Han indledte sin kariere i ministerierne som fuldmægtig i Indenrigsministeriet fra 1981 til 1985. De næste to år var han ministersekretær i henholdsvis Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, inden han blev chef for Indenrigsministeriets Kommunalafdeling og senere chef for samme ministeriums Juridiske Afdeling. I 1996 avancerede Niels Preisler til departementschef i Indenrigsministeriet, hvorfra han blev hentet til chefposten i det stormomsuste Integrationsministerium i 2001. Herfra fulgte Preisler med sin politiske chef, Bertel Haarder (V), til Undervisningsministeriet i 2005. Som stiftamtmand skal Niels Preisler også varetage folkekirkelige forhold. Han har understreget, at han sætter folkekirken højt, men selv er han medlem af den katolske kirke. Han gik i katolsk skole og gymnasium og taler flydende italiensk, fordi mange af hans klassekammerater var italienere. Studerende ved Københavns Universitets juridiske udvalg kender Niels Preisler som ekstern lektor, og ved Aarhus Universitet bedømmer han nye jurister som censor. /ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Plejehjemsledelse mødes med utilfredse ansatte: 'Vi har givet hånd på, at vi kører sagen internt'

Annonce