Annonce
Vejle

Den lukkede kirkedør gør ondt - men præsterne står fortsat til rådighed

Det gør ondt på Maibrit Pedersen, præst ved Sct. Nicolai Sogn i Vejle, at kirken er lukket i en krisetid. Arkivfoto: Mette Mørk
Alle gudstjenester er aflyst, men præsterne står fortsat til rådighed, og dem kan der blive brug for, hvis coronakrisen spidser yderligere til, vurderer Inge Pilegaard Thomsen, præst ved Engum Sogn og Sct. Maria Hospice.
Annonce

Vejle: Kirken er traditionelt stedet, mange søger hen, når livet strammer.

Nu er kirkerne imidlertid lukkede. Samtlige gudstjenester frem til 30. marts er aflyst, og besøgende ved kirker møder i dag en låst dør.

- Det gør ondt, da det ligger dybt i os, at kirken skal være der, når der er en krise, siger Maibrit Pedersen, som er præst ved Sct. Nicolai Sogn i Vejle og fortsætter:

- Men samtidig er det den eneste rigtige beslutning, som situationen er.

Kirkerne er som alle andre samfundsinstitutioner ramte af den igangværende coronakrise, og det er endnu uvist, hvornår kirkerne atter slår dørene op.

Frygten for smitte gør, at mange - specielt ældre og syge - ikke har den kontakt med andre mennesker, som de plejer, og det gør selvfølgelig, at de sidder meget alene.

Inge Pilegaard Thomsen, præst ved Engum Sogn og Sct. Maria Hospice

Annonce

Folk rykkede sammen i krisen

Præsterne er dog fortsat på arbejde og står til rådighed, men den igangværende coronakrise har endnu ikke ført til, at flere henvender sig til Maibrit Pedersen:

- Vi er parate, hvis folk føler et behov for at tale med en præst. Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer for eksempel i forhold til at holde afstand, og det kan vi sagtens i vores kirke, da vi råder over store rum.

Maibrit Pedersen har tidligere oplevet, hvordan en krise eller måske rettere en tragedie fik folk til at samle sig om kirken. Det skete tilbage i sommeren 2010, da Maibrit Pedersen arbejdede som præst i Give. Det var juni 2010, tre personer fra Give døde ved en traktorulykke på Mandø.

- Da oplevede jeg, at folk rykkede sammen og brugte kirken, siger Maibrit Pedersen.

Annonce

Måske i den spæde start

Inge Pilegaard Thomsen er præst ved Engum Sogn, og hun har kontaktet flere af de mennesker i sognet, hun ved, nu tilbringer mere tid alene end normalt.

- Frygten for smitte gør, at mange - specielt ældre og syge - ikke har den kontakt med andre mennesker, som de plejer, og det gør selvfølgelig, at de sidder meget alene, siger hun.

Inge Pilegaard Thomsen arbejdede en halv snes år, fra 2005 til 2015, som gadepræst i Fredericia og tidligere syv år som præst ved Aalborg Arrest. I dag deler hun sin tid mellem hvervet som præst ved Engum Sogn og præst på Sct. Maria Hospice i Vejle.

- Jeg ved fra mit nuværende arbejde som hospice-præst og også fra tidligere, at kirken er et sted, folk søger hen, når livet strammer til, siger hun og fortsætter:

- Endnu er vi måske kun i den spæde start i forhold til coronavirus, og jeg kan godt forestille mig, at der bliver brug for kirken, hvis det her udvikler sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce