Annonce
Erhverv

Den nye ferielov - hvad betyder den?

Danskerne kommer også på sommerferie i år og fremover vil nye på arbejdsmarkedet ikke skulle vente et år på at kunne holde ferie. Foto: Colourbox
Danmark på kant med EU med den tidligere ferielov. Ny ferielov betyder, at nye på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie allerede i løbet af det første års ansættelse.

Vejle: L 116 og L 117.

Bag de to anonyme forkortelser gemmer sig de to love, som vender op og ned på danskernes ferie i år.

L 116 er den nye ferielov, som blev vedtaget i januar 2018 med samtlige partiers stemmer, mens L 117 er loven om den nye feriefond, som blev vedtaget med stemmer fra alle partier undtagen Enhedlisten.

Den nye ferielov ændrer markant den måde, danskerne optjener ferie på.

Læs med her og bliv lidt klogere på den nye lov og hvad den betyder for dig.

Annonce

Du har fortsat ret til 25 feriedage

Ny ferielov eller ej - Alle lønmodtagere vil fortsat optjene ret til 25 feriedage om året.

Det ændrer loven ikke på.

Det nye er, at du nu kan holde feriedagene måneden efter, at du har optjent dem.

hjemmesiden borger.dk kan du læse mere om den nye lov.

1. Hvad betyder loven?

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2019.

Loven betyder, at lønmodtagere i Danmark går fra at have "forskudt ferie" - det vil sige, at ferien optjenes året før, den kan holdes - til "samtidighedsferie" - det vil sige, at man kan holde ferie i samme ferieår, som ferien optjenes.

Lovændringen medfører, at 2020 bliver et såkaldt overgangsår, hvor de feriepenge der optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august i år, bliver overført til den nye fond "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler".

Feriepengene vil blive udbetalt, når lønmodtageren når pensionsalderen.

Løsningen med et overgangsår skal forhindre, at lønmodtagere ville kunne have ret til 10 ugers ferie samme år.

Den nye lov betyder blandt andet, at nye på arbejdsmarkedet - i modsætning til tidligere - kan holde betalt ferie det første år af deres ansættelse. Under den gamle ferielov opnåede nye på arbejdsmarkedet først betalt ferie efter et års ansættelse.

2. Hvorfor blev loven indført?

I 2015 blev der nedsat et såkaldt ferielovs-udvalg af den daværende regering, hvis opgave var at se på, hvordan ferieloven kunne ændres.

Anledningen var, at Europa Kommissionen kontaktede den danske regering for at gøre opmærksom på, at de gældende ferieregler var i strid med EU's Arbejdstidsdirektiv.

Kommissionen vurderede, at det forskudte ferieår kunne være i strid med EU-Retten og bad den danske regering se på sagen.

Det var det eftersyn, der resulterede i den nye ferielov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce